Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Støtter en god sag: Textur laver vild gourmet-tur i Great Dane fly over Nordjylland

Af Michael Qureshi

Hvad siger du til at få serveret gourmet-mad og champagne fra Restaurant Textur og Ruths Hotel, mens du cirkler rundt i luften over Aalborg?

Hvis svaret er et kæmpe JA TAK, så er det bare om at få booket en billet til det helt særlige arrangement, som Restaurant Textur laver i en god sags tjeneste i næste uge.

Torsdag d. 30. januar kan du komme på en helt særlig flyvetur i Great Dane Airlines passagerfly, hvor du bliver forkælet fra start til slut mens man flyver over det meste af Nordjylland.

Undervejs er der foredrag fra Coolshops Jacob Risgaard, der er blevet et virkelig hot navn i Danmark med sin deltagelse i Løvens Hule-panelet.

Derudover er der indlæg fra Thomas Hugo Møller, der er stifter og direktør for Aalborg-flyselskabet Great Dane Airlines.

Læs også: 3 retter for 225 kr.: Toprestauranter i Aalborg er med i ny restaurant-festival 

Fantastisk initiativ

Textur har tilmeldt sig SUPERDYSTEN 2020, der handler om at samle så mange penge ind som muligt til CoolUnite. Det er en velgørenhedsfond skabt af Coolshop, som støtter sygdomsramte og udsatte børn.

“Det er et fantastisk initiativ af Restaurant Textur, og vi er glade for al den støtte vi kan få til CoolUnite. Det bliver en helt særlig flyvetur, tør jeg godt at love,” siger Jacob Risgaard.

Arrangementet varer fra klokken 14.00-16.00 med afgang fra Aalborg Lufthavn, og koster 750 kr. per billet.

Du kan læse mere og købe billetter her

Læs også: Kom med til Aalborgs eneste Skybar-fest med cocktails i næste uge

Del artikel

Andre læser også