Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Støt lokalt på gåturen: Her finder du byens bedste kaffe to-go

Af Stine Kjølby Christensen

I en tid, hvor det er mest sikkert at se hinanden udenfor – med afstand – er der næsten ikke noget som en dejlig gåtur langs Aalborgs smukke Limfjord.

Men hvorfor ikke opgradere turen med en kop varm kaffe fra én af byens lokale kaffe-pushere? Selvom mange steder er lukket ned, så kan du nemlig stadig få lækker kaffe to-go flere steder i byen. Og så har du samtidig en velsmagende fingervarmer.

Vi har her lavet en guide over vores go-to, når det skal være to-go.

Behag din Smag

Ingen kaffe-guide uden byens kronede kaffekonge: Behag Din Smag!

Hele to gange er kaffebaren på Gabels Torv løbet med titlen som Byens Bedste Kaffe – og det forstår vi godt.

Behag din Smag gør tæt på hvad som helst for at behage din kaffesmag, og hvis du er en rigtig kaffesnob, så er det her nok også det mest oplagte sted.

Støt lokalt på gåturen: Her finder du byens bedste kaffe to-go
Foto: Okan Gültekin

Her kræses der for enhver detalje, skumkunsten skuffer aldrig – og så kan du altid opgradere turen med lidt hjemmebag til den anden hånd.

Behag din Smag holder åbent hver onsdag-fredag fra 7.30-16 samt lørdag fra 8.30-15.30.

BACO

Fra den ene yderlighed til den anden, finder vi BACO i Nørregade.

Baco har på ganske få år fået slået sit navn fast på den aalborgensiske kaffescene – og her vinder de især på priserne.

Støt lokalt på gåturen: Her finder du byens bedste kaffe to-go

Hos Baco kan du få en kaffe, brygget på Peter Larsens Espresso Force-bønner, for 25 kr. Prisen gælder uanset om du er til latte, flat white, caramel macchiato eller bare en ganske almindelig varm kakao.

Baco holder åbent for takeaway alle dage fra 11-17.

Kaffebaren

Byens nyeste skud på stammen af kaffesteder er Kaffebaren, som lige før jul åbnede i Bredegade.

Faktisk er den så ny, at den på grund af de nuværende corona-restriktioner aldrig har haft åbent for, at man kan sidde inden for i de hyggelige og nyrenoverede lokaler og nyde kaffen.

Heldigvis behøver vi ikke vente på, at der lempes på restriktionerne, så restauranter, caféer og kaffebarer igen kan invitere gæster indenfor – for du kan selvfølgelig få kaffe to go.

Kaffebaren holder åbent mandag-torsdag 9.00-18.00, fredag kl. 9-19.30, lørdag-søndag kl. 9-17.

Kochs Kaffebar

Lidt længere nede af gågaden møder du også et sted, der også bryster sig af god kaffe.

Her kan du eksempelvis få 11 forskellige varianter af “sort kaffe” – så her skal du altså kun gå ind, hvis du kan overskue at analysere dine kaffesmagsløg på forhånd.

Skal smagen være rund og blød? Syrlig? Nøddeagtig? Aromatisk Mild?

Støt lokalt på gåturen: Her finder du byens bedste kaffe to-go

Spørgsmålene er mange, hvis man orker – men du kan naturligvis også få en ganske almindelige café latte.

Kochs Kaffebar holder åbent alle dage fra 10-16.

We Feat

De fleste forbinder nok mest We Feat med lækre og sunde bowls og juices, men de laver faktisk også god kaffe; lige til at tage med i hånden!

Udover at kaffen naturligvis er 100 % økologisk, så er bønnerne også udvalgt med hård hånd og hos We Feat går man med en mørk og ristet esperesso – kraftfuld, men sød.

Støt lokalt på gåturen: Her finder du byens bedste kaffe to-go

Er du en rigtig greenie, så kan du også prøve WeFeat’s varme matcha latte eller the.

We Feat holder åbent hver dag fra 10-20.

Penny Lane

Et stenkast fra We Feat rammer vi en helt anden afdeling, når det kommer til ting, du kan proppe i munden.

Hos Penny Lane bages der brød og kager dagen lang, men der er altså også kaffe på kanden. Og tilmed en unik én af slagsen.

På Penny Lane har man nemlig lavet sin egen kaffebønne-serie, hvor du i undertonerne finder både nødder og chokolade.

Kaffebønnerne sælges også i Salling i Aalborg.

Støt lokalt på gåturen: Her finder du byens bedste kaffe to-go

Penny Lane holder åbent fra tirsdag-søndag 9-16.

Starbucks

Ganske vist er Starbucks ikke et lokalt foretagende, men ikke desto mindre alligevel et populært kaffested, der har mange års erfaring i kaffekunsten.

Udvalget strækker sig bredt, og du kan være sikker på en stabil kvalitet hver eneste gang – og uanset hvilken Starbucks, du lægger vejen forbi. I Aalborg har du muligheden for at besøge Starbucks i Salling eller i Aalborg Storcenter.

Støt lokalt på gåturen: Her finder du byens bedste kaffe to-go

En sikkert valg, uanset om du er til en simpel cappuccino eller en Coconutmilk Cascara Latte with Starbucks Blonde Espresso (!), så finder du det her.

Starbucks holder åbent alle dage fra 10-18.

Espresso House

Espresso House har bredt sig som en steppebrand i Aalborg, og på ganske kort tid har vi fået flere afdelinger i midtbyen.

I Bispensgade, der også var den første, er der i øjeblikket stadig åbent for take away. Selvom man savner at sidde med sin computer under de grønne blade i caféen, så er det vel en slags trøst, at du trods alt ikke behøver at undvære kaffen helt.

”Kvaliteten er virkelig i højsædet, og alt det vi sælger, er noget vi er stolte af at servere. Vores vision er ganske enkelt at give verdens bedste kaffeoplevelser til verdens bedste gæster.” har Espresso House tidligere udtalt.

Støt lokalt på gåturen: Her finder du byens bedste kaffe to-go

Mabel Kafferi

Et andet sted på Boulevarden finder du Mabel Kafferi, der stadig er den nye pige i klassen

Mor og datter besluttede nemlig, efter et usikkert forår, at starte den lille, hyggelige kaffebar i de lokaler, der tidligere har budt på japansk takeaway.

Pikachu flyttede ud og rosafarvede keramikkopper og Danmarks Bedste Romkugler flyttede ind.

Desvære har 2021-nedlukningen betydet, at Mabel Kafferi også har måtte tage konsekvensen og holder derfor kun åbent om lørdagen i den kommende tid.

Til gengæld kan du hjælpe med at holde hjulene i gang ved at købe en god kop kaffe, lidt interiør eller noget lækkert kage.

Støt lokalt på gåturen: Her finder du byens bedste kaffe to-go

Surdejsbageren

Ingen guide uden Surdejsbageren!

I hvert fald har vi her med en mand at gøre, der om nogen ved, hvordan man får lokket aalborgenserne ned i det lille bageri på Budolfi Plads.

Her finder du nemlig alt fra nutellesnegle til gennemført surdejsbrød – men kaffemagien er der altså heller ikke noget galt med.

Støt lokalt på gåturen: Her finder du byens bedste kaffe to-go

Hos Surdejsbageren bruger man årtidssødmælk og 100 % økologiske og lysristede bønner fra Bentax — både espresso baseret og chemex-brygget kaffe.

Udvalget er simpelt for your pleasure, og du kan selvfølgelig også få steamet din kaffe på havremælk uden merpris.

Surdejsbageren holder åbent mandag-lørdag fra 7.30-17.

Fru Ronne

I Reberbansgade finder du Aalborgs nok mest charmerende kaffebar.

Trods de få kvadratmeter er der næsten ikke noget hyggeligere end at besøge Fru Ronne, der også holder corona-åbent for takeaway.

Foruden the, chokolade og specialiteter, finder du selvfølgelig også en rigtig lækkerbisken af en kaffe. Fru Ronne bruger blandt andet kaffe fra Java Brænderiet, der er kendt for høj kvalitet og masser af smag.

Støt lokalt på gåturen: Her finder du byens bedste kaffe to-go

Skal turen opgraderes, så tillad dig selv at købe lidt chokolade eller karameller med, nu hvor du er i gang – sådan kan du være med til at gøre en forskel for vores lokale.

Fru Ronne holder åbent mandag-fredag fra 9.39-17.30 og lørdag fra 9.30-14.

Del artikel

Andre læser også