Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Støt et godt formål: Stort legetøjsloppemarked i Nordkraft

Af Emil Kjær Jørgensen

I morgen har Aalborg æren af at være værtsby for Danmarks Indsamling 2019.

Det fejres hele dagen med alt lige fra kæmpe lysparade, stor folkefest på Musikkens Plads og selvfølgelig det store show i Musikkens hus, som også kan følges direkte på DR1.

Men det er bestemt ikke det eneste, der sker på lørdag.

Fra klokken 10-14 er der nemlig stort legetøjsloppemarked i Kedelhallen i Nordkraft.

Donér legetøj eller kom og køb

Der er fri entré til legetøjsloppemarkedet, hvor alle indtægter går ubeskåret til Danmarks Indsamling 2019.

“Legetøjsloppemarkedet er en måde at inddrage børnene i Danmarks Indsamling på. Man kan både give og købe legetøj, og pengene går til indsamlingen. På den måde kan børnene få en oplevelse af at gøre noget aktivt for at hjælpe,” lyder det fra Gurli Fuglsang Joensen, som er netværkskoordinator i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.

Man kan vælge selv at donere legetøj i god stand, eller blot komme forbi og købe legetøj på markedet.

Legetøj kan indleveres i Aalborg Kommunes børnehaver, vuggestuer og fritidscentre d. 14. til 25. januar eller direkte i Nordkraft d. 2. februar kl. 9-11

Mulighed for at købe hjemmelavet mad

Du kan også købe lækre, små hjemmelavede madretter fra madboder.

Her vil frivillige tamilske, arabiske og somaliske kvinder m.fl. sælger lækre, små hjemmelavede retter i Kedelhallen.

Overskuddet herfra går også ubeskåret til Danmarks Indsamling og dermed til at styrke verdens piger.

Hvad: Legetøjsloppemarked
Hvor: Kedelhallen i Nordkraft
Hvornår: Lørdag d. 2. februar fra kl. 10-14.

Du kan læse mere om begivenheden her.

Del artikel

Andre læser også