Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Støt en god sag: Luxus Lopper åbner i midtbyen

Af Lærke Holst Thomsen

Er du vild med genbrugsshopping og samtidig ønsker at støtte en god sag?

Så er der gode nyheder til dig!

Nu åbner der nemlig en kæmpe luksus-genbrug midt på Østerågade nummer 5.

Det var Bogø Sandwich, der før husede lokalerne, men efter de er flyttet, er nye lejere netop kommet til.

Og her bliver konceptet altså lidt noget andet end at sælge sandwiches.

Støt en god sag: Luxus Lopper åbner i midtbyen

Luksus-genbrug

Hvis du allerede gået forbi butikslokalerne og kigget ind ad vinduerne, har du måske spottet den fine vintagetaske, der ligger og pryder i vinduet.

Det er nemlig præcis sådan sortimentet er i den nye genbrugsbutik – luksuriøse varer til billige priser!

Det er Aalborg Zontaklub, der står bag genbrugsbutikken, og de holder kæmpe loppemarked den 4. november fra klokken 10-16 i Folkekirkens hus, hvor det altså bliver muligt at købe alle genbrugsvarerne.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Aflever dit tøj på Østerågade

Dette koncept adskiller sig en smule fra det, du måske kender fra andre genbrugsbutikker.

Aalborg Zontaklub har nemlig kun lejet lokalerne på Østerågade til opbevaring af al det genbrugstøj, de modtager. Det betyder derfor, at du ikke kan komme ind i butikken og købe frit fra hylderne.

Du kan derimod komme ned og aflevere dit genbrug på følgende onsdage fra den 11. oktober til den 1. november fra kl. 16-19 og lørdage fra den 14. oktober til den 28. oktober fra kl. 10-12.

Alt det donerede tøj bliver sat på det store loppemarked i Folkekirkens hus den 4. november.

Aalborg Zontaklub

Det er ikke første gang, at Aalborg Zantaklub holder et stort loppemarked og donerer det overskydende beløb til udsatte kvinder.

Faktisk er det tredje gang, at de gennemfører dette populære koncept efter at have oplevet stor succes de andre år:

”De to sidste års Luxus-Lopper har været en stor succes. Den 4. november i år gentager så vi arrangementet, også denne gang i Folkekirkens Hus, og vi håber inderligt, at mange vil støtte os med deres besøg.

Målet er, at der kommer samme antal – omkring 850 – som sidste år, og at dagen indbringer et stort beløb”, udtaler klubpræsident Henrietta Haukrogh.

Hun fortsætter:

“Vi startede for tre år siden, og det har bare været en kæmpe succes,” fortæller Henrietta.

“Sidste år kunne vi donere 65.000 kroner, og det var allesammen penge, som vi tjente på bare den ene dag,” afslutter hun med en glad stemme.

Aalborg Zontaklub er en del af en verdensomspændende nonprofitorganisation, Zonta International, hvis formål er at forbedre kvinders vilkår – både lokalt, nationalt og globalt.

Derfor bliver alt overskuddet denne gang doneret til Reden i Aalborg, som er et værested for socialt udsatte kvinder.

Flere ting på programmet

På stedet vil der også være arbejdende kunstnere, levende musik, og der afholdes lotteri med spændende præmier. Arrangementet foregår i Folkekirkens Hus på Gammel Torv 4, i centrum af Aalborg.

Du kan læse meget mere om konceptet på deres facebookside.

Del artikel