Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Større projekt i gang: Kildeparken ændrer midlertidigt udseende

Af Redaktionen
Foto: Aalborg Kommune
Foto: Aalborg Kommune

Kildeparken, eller bare “Kilden” i daglig tale, er vel nok et af Aalborg mest kendte områder.

Den gamle park lægger græs til et væld af aktiviteter som eksempelvis Aalborg Karneval, og så er parken et åndehul i byen, hvor man kan gå en tur i grønne omgivelser eller prøve kræfter med alt fra den store legeplads til De Syngende Træer.

Men i den kommende tid kan vi se frem til lidt ændringer i og omkring Kildeparken.

Den karakteristiske hvide stakit, som indrammer Kildeparken bliver nemlig pillet ned – men heldigvis kun i en midlertidig periode.

Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Uvist hvor længe vi må undvære stakittet

Det hvide stakit er tegnet af arkitekt Ejnar Packness i 1912 i forbindelse med tegningerne af den første kildepavillon (1913-31).

Hegnet, der afgrænser Kildeparken fra Vesterbro og Gammel Kærvej, består af i alt 150 elementer.

”Hegnet er lavet i træ og er skiftet flere gange gennem årene. Det nuværende hegn er ca. 20 år gammelt, og restaureringen er et større projekt. Hegnet udgøres af i alt 150 elementer, der altså nu skal renses af og have en god gang maling.

Hegnet er i en forholdsvis god stand, derfor skal det males nu, så vi kan have glæde af det i mange år endnu”, fortæller Michael Skovbjerg fra Aalborg Kommunes Entreprenørenhed.

Det hvide stakit pilles ned i løbet af uge 3, og det er endnu for tidligt at sige noget om, hvornår stakittet er tilbage på sin vante plads.

Ifølge Michael Skovbjerg kan der gå fra 3 – 6 måneder alt afhængig af, hvor medtaget stakittet er.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.