Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Større end nogensinde: Guf & Kugler er klar med vild nyhed

Af Stine Kjølby Christensen

Det går ikke stille for sig i Slotsgade, efter isbutikken Guf & Kugler i februar åbnede dørene til endnu en is-sæson.

Her præsenterede de både deres nye bollemaskine, en lækker bacon-crunch og en is-sandwich.

Derudover løftede de også sløret for en anden icebreaking news! Søstrene havde nemlig store planer, i takt med at vejret blev varmere.

En konge værdig

Og når vi skriver store planer, så mener vi store planer. Et 34 cm. langt vidunder bliver nemlig tilføjet til den lumre familie fra på (palme)søndag sådan, at aalborgenserne nu får deres helt egen udgave af den legendariske Nibeguffer.

“Vi har selvfølgelig testet den, og den kan altså godt blive en halv meter lang!” fortæller Ismutter og Søsterguf.

Isen er blevet navngivet “Scepter”, hvilket naturligvis fører tilbage til de royale rammer i Slotsgade, hvor søstrene kun er fine nok til at være iklædt prinsessekjoler.

Større end nogensinde: Guf & Kugler er klar med vild nyhed

Som et kongeligt scepter med ædelstene og kronjuveler består isen derimod af 10 valgfrie kugler, uanede mængder af softice, kæmpe kræmmerhus med chokolade i bunden samt guf, drys og vaffel på toppen.

“Jeg vil gætte på, at der er omkring 1,5 liter is i den,” siger Søsterguf.

Til spørgsmålet om hvorvidt den er delevenlig, er svaret:

“Nej, det er den ikke! Den er tiltænkt som en slags manifestation af, at man selvfølgelig er værdig nok til at spise den selv,” siger hun med det velkendte grin.

Større end nogensinde: Guf & Kugler er klar med vild nyhed
Guf og Kugler har størrelser til enhver smag.

Danmarks bedste Ishus

Vi kan dog godt afsløre, at vi på redaktionen alligevel fik os snydt til at dele den i to. Dette gjorde os dog bare ikke værdige til en plads på kongerækken, som søstrene planlægger at integrere på deres i forvejen dekorerede vægge.

“Vi tænker, at når man bestiller en Scepter, så kan man sende os sit billede, og så får vi det fremkaldt til at hænge på væggene, så gæsterne hele tiden kan se, hvem der har klaret sig igennem den,” siger Ismutter.

Større end nogensinde: Guf & Kugler er klar med vild nyhed

Scepter er indtil videre isbutikkens største is – en perfekt markering af deres “nye” titel som Nordjyllands Bedste Ishus 2019, som de fik tildelt i går.

Aalborg-butikken løb af med en overlegen førsteplads, mens andenpladsen gik til afdelingen i Nibe.

“Vi er glade for de mange stemmer, og vi glæder os nu til finalen, så vi forhåbentlig også kan blive Danmarks Bedste Ishus … igen,” fortæller de stolte prisvindere.

Der kan stemmes på dit favorit-ishus lige her.

Sådan vinder du den nye vilde is

Hvis du vil prøve kræfter med Sceptret, og tjekke om du er værdig nok, har vi i samarbejde med Guf&Kugler æren af at udlodde intet mindre end fire heldige vindere, som kan prøve kræfter med vidunderet.

For at deltage i konkurrencen, skal du forbi vores Instagram:

 

Vis dette opslag på Instagram

 

⚡️ ICE BREAKING NEWS ⚡️ . Fra ?søndag kan du møde denne royale fætter hos @gufogkugler ??? Det nye familiemedlem er blevet døbt “Scepter” og dækker naturligvis over den kongelige stemning i Slotsgade ???? Foruden den 34 cm. lange vaffel består herligheden af 10 valgfrie kugler, en flodbølge af softice, guf, drys og en vaffel på toppen! ? I følge Ismutter og Søsterguf er den IKKE delevenlig – en værdig konge, kan selvfølgelig kværne den alene ?? Derfor udlodder vi 1 x 4 “Scepter” ? i forbindelse med lanceringen af søstrenes hidtil største is #nibeguffergohome ? For at deltage i konkurrencen skal du: ? Følge @migogaalborg på Instagram ? Like dette opslag ? Skrive navnet på den person, som du FORVENTER, kan sluge vidunderet i én mundfuld ? Vi trækker vinderne på skærtorsdag ?? Konkurrencen har intet med Instagram at gøre ☝?

Et opslag delt af MigogAalborg (@migogaalborg) den

Del artikel

Andre læser også