Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stjernebartendere fra London: Fusion går internationalt for en aften

Af Michael Qureshi

Vi er vilde med arrangementer, der får Aalborg til at minde om en ægte international storby.

På Restaurant Fusion er omgivelserne og maden i forvejen på højt niveau, og fredag den 23. marts kan de præsentere en fuldstændig unik aften på den populære restaurant ved Havnefronten.

Kvaliteten er i højsædet, når FUSION byder op til en super gastronomisk 5 retters dinner med natklubstemming og cocktails fredag den 23. marts kl. 18.30.

Det er en såkaldt Spiritmaker Dinner hvor cocktails serveres af stjernebartenderen Alexander Jeffreys, der er hentet til Aalborg for en aften fra London.

Har opbygget high end brand i London

Alexander Jeffrey akkompagneres af sin kollega Siobhan Feeley. De har tilsammen 14 år i branchen, men arbejder nu full time på Sacred Distillery Bar i London.

Baren hører til hos Sacred Spirits Company i det nordlige London, og som blev startet af tidligere headhunter i Londons børsdistrikt Ian Hart og hans hustru Hilary i 2009.

De startede med at producere en gin for venner og bekendte, men har nu opbygget et high end brand med bl.a. gin, vodka, vermouth, Rosehip Cup (en urtet bitter a la Campari)

Sacred Spirits Company har navn efter en af hovedingredienserne i Sacred Gin Boswellia Sacra (også kaldet Frankincense).

Inspireret af en ginopskrift fra 1700-tallet, og som indeholder tolv botanicals, der udover førnævnte Frankincense blandt andet også inkluderer korianderfrø, kardemomme, kanel, lakridsrod muskatnød, kvan og selvfølgelig enebær.

Den er frisk, kraftig, men velbalanceret. Enebærret dominerer hele vejen, men er ledsaget af bla. korianderfrø og kanel, markant  og frisk citrus fra især citronskal. Sacred Gin er endestående gin til både Gin & Tonics og cocktails.

Stjernebartendere fra London: Fusion går internationalt for en aften

Aalborg-DJ står for afterparty

Om endnu mere erfaren i sit fag er Aalborg- ” drengen ” DJ Grey aka Morten Brask, som har været DJ, konferencier og event maker siden slutningen af 70’erne på førende steder som Tordenskiold, Rendezvous, Peter Wessell, Ambassadeur og senere Ulla T og med egne klubber i Frederikshavn, Skive, Randers og København.

Med en skøn blanding af nye og gamle hits åbner DJ Grey for musikken kl. 23.00.

Her er der fri entré.

​Praktiske oplysninger

  • Gourmetmiddag:
    * Dato: Fredag den 23. marts 2018​​
    * Tidspunkt: Kl. 18.30
    * Pris: kr. 795,- pr. person
    * Indhold: 5 retters menu inkl. velkomstcocktail og matchende cocktails til retterne.
    ​   Menuen vil blive offentliggjort indenfor kort tid

​After party/ cocktailaften med DJ Morten Brask:
​* Dato: Fredag den 23. marts 2018
​* Tidspunkt: Kl. 23.00
​* Entré: Fri
​* DJ: “DJ GREY” aka Morten Brask

Du kan læse mere og booke bord her

Del artikel

Andre læser også