Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil slå ny rekord: Stine Rex løber 24 timer i træk på løbebånd i Aalborg Zoo

Af Michael Qureshi

Der er efterhånden ikke noget af det ultraløberen Stine Rex fra Aalborg sætter sig for – som ikke på papiret virker vanvittigt.

Tidligere i år slog hun adskillige rekorder i 48 timers løb, da hun tilbagelagde hele 384 kilometer på en særlig rute i Fårup Sommerland på de to døgn.

Stine Rex har løbet adskillige ultraløb og har efterhånden en del rekorder med i sine løbetights. Men nu er et nyt vildt projekt blevet meldt ud.

Lørdag 12. december 2020 vil Stine Rex forsøge at slå Danmarksrekorden på løbebånd i 24 timer for kvinder.

Det sker i samarbejde med patientforeningen Organdonation – ja tak! Sammen vil man bruge eventen til at få flere danskere til at tage aktivt stilling til organdonation.

Erhvervsmanden Mads Peter Veiby blev i oktober valgt ind som bestyrelsesformand for foreningen, og siden har han igangsat en række spændende tiltag.

Vil slå ny rekord: Stine Rex løber 24 timer i træk på løbebånd i Aalborg Zoo

Kommer til at løbe midt i Aalborg Zoo

Løbeeventen og det 24 timers rekordforsøg, starter kl. 11.00 – og kommer til at foregå i Orangeriet overfor cafeteriaet i Aalborg Zoo.

Organdonation – ja tak! er med alle 24 timer, hvor man hepper på Stine, og sætter fokus på organdonation samt opfordrer danskerne til at tage stilling.

Stine Rex kommer ikke til at løbe alene i 24 timer.

Der opstilles nemlig 3 løbebånd i Orangeriet i Aalborg Zoo. På løbebånd 1 løber Stine Rex. På løbebånd 2 får Stine godt selskab af ultraløberen Peter Tonjussen, som skal forsøge at slå Danmarksrekorden på løbebånd i 24 timer for mænd.

Og på løbebånd 3 kommer der 24 medløbere og støtter Stine og Peter i deres rekordforsøg.

Aalborgs borgmester løber med – og din virksomhed kan deltage

Bl.a. medvirker Aalborgs Borgmester Thomas Kastrup-Larsen, som også er ambassadør for patientforeningen Organdonation – ja tak!

Det er også her, at du har muligheden for selv at løbe med i en time eller to.

For din virksomhed kan nemlig tilmelde sig, og så kan du få en løbeplads på denne spændende dag, hvor TV2 Nord også sender live fra samtlige 24 timer.

Har din virksomhed lyst til at blive sponsor og løbe med Stine Rex i en 1 time, så læs mere her på www.danmarktagerstilling.dk

For Stine Rex bliver det en helt særlig udfordring, da hun generelt ikke løber på løbebånd.

“Jeg har max løbet en time på et løbebånd. Så det bliver en hård udfordring. Men en vigtig sag. Jeg håber løbebåndet bliver min ven. Har hverfald tid nok til at lære at løbe på det,” lyder det fra Stine Rex.

Del artikel

Andre læser også