Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter vanvittig verdensrekord: Stine Rex bliver anklaget for snyd

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: Mathias Gregersen Larsen
Foto: Mathias Gregersen Larsen

I søndags slog Stine Rex verdensrekorden for seksdages-løb med en rekord på 913 km.

Efter seks dage rundt om søen i Aabybro hentede hun ikke bare en vanvittig verdensrekord hjem – hun fik også samlet over 700.000 ind til SMIL-fonden.

Med sin nye rekord slog hun overlegent den tidligere rekordholder, amerikanske Camille Herron. Og det er Camille Herron tilsyneladende ikke tilfreds med.

TV2 Nord skriver nemlig, at den tidligere rekordholder nu beskylder Stine Rex for snyd.

Var meget opmærksomme på det

På det sociale medie X skriver hun:

“Ulovlig pacing i dagevis. IAU (International Association of Ultrarunners, red.) er allerede klar over det, og vil ikke ratificere.”

Også i en Facebookgruppe bliver der ytret, at Stine Rex’s nye rekord burde være uofficiel:

“Løbeaktiviteter, hvor der bruges pacere eller anden form for hjælp, betragtes som uofficielle, og præstationer tæller derfor ikke”, bliver der skrevet i en Facebookgruppe.

Her har Camille Herrons træner Conor Holt skrevet: “The GOAT speaks” (greatest of all time).

Præcis som vi kender Stine Rex tager hun selvfølgelig kampen op, og derfor har hun selv været inde og kommentere på opslaget:

“Der var måske et barn foran mig i et sekund. Så jeg spurgte pænt, om han ville løbe bag mig eller foran golfbilen.” 

Der er meget strikse om pacing, som betyder, at en anden person foran dig sætter tempoet og gør det nemmere at holde dig kørende.

Men lige netop det har der været utrolig meget opmærksomhed på under hele løbet. Og derfor har både Stine Rex og dem på scenen gjort alt for at holde andre løbere bag hende.

Hvis der er tale om ulovlig pacing, kan verdensrekorden nemlig blive gjort uofficiel.

Del artikel

Andre læser også