Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stilrent kvalitetsdesign: NICHBA holder lagersalg med op til 80% rabat

Af Nathalia Hentze Nielsen

Nu er der rigtig gode nyheder til aalborgensere, der elsker stilrent og minimalistisk design i høj kvalitet.

Designvirksomheden NICHBA holder lagersalg fra fredag den 10. juni til og med søndag den 12. juni på Troldholm 7E i Nørresundby.

Til lagersalget finder du alle deres bestsellers med rabatter fra 40% og helt op til 80% – såvel som udstillingsvarer, prototyper og 2. sortering til bl.a. badeværelse, soveværelse, entré, kontor og stue.

“Vi sørger for at fylde op med varer løbende således, at ingen går forgæves,” fortæller Christoffer Sakstrup, der salgschef i virksomheden og tilføjer:

“Man får samtidig også mulighed for at opleve vores helt nye 240 kvm store showroom, hvor man kan se vores produkter helt tæt på.”

Til lagersalget vil der være kaffe, øl og sodavand. Kommer du i bil, behøver du ikke bekymre dig om parkering, da der er mange gratis p-pladser lige op til bygningen (har du ikke bil og forelsker du dig i et af de større møbler, behøver du ikke frygte; NICHBA tilbyder levering).

Oveni de gode tilbud og gratis drikkevarer får de første 20 besøgende hver dag en lækker goodiebag.

Stilrent kvalitetsdesign: NICHBA holder lagersalg med op til 80% rabat
Rene linjer. Let og luksuriøst. Det er NICHBAs mantra.
Stilrent kvalitetsdesign: NICHBA holder lagersalg med op til 80% rabat
NICHBA sælger også design til soveværelset.

Bygget til generationer

NICHBA er startet af Nichlas B. Andersen, der som smedelærling begyndte at udforme stål til sit eget hjem som en hobby.

Hobbyen udviklede sig til en virksomhed, og da tingene begyndte at tage fart kom Christoffer Sakstrup til.

NICHBA er blevet kendt for at kombinere metallets rå udtryk med den skandinaviske minimalisme, men virksomheden er bestemt lige så kendt for det solide håndværk, der gør at produkterne holder i flere generationer.

Det jyske håndværk er da også gået hen og blevet populært i resten af verden, hvor du bl.a. finder NICHBAs populære badeværelsesprodukter på hoteller samt på selveste Google’s kontorer.

Selvom de er vækstet meget siden starten for seks år siden, er det stadig vigtigt for dem at holde fødderne plantet i mulden og fortsætte med at lave moderne, sofistikeret og tidsløst design.

Læs mere og find alle detaljerne om lagersalget her.

Følg med hos NICHBA på Facebook og Instagram.

Hvad: NICHBA lagersalg
Hvor: Troldholm 7E, 9400 Nørresundby
Hvornår: 10-12. juni. Klokken 13.00 – 18.00 om fredagen og klokken 10.00 – 16.00 lørdag og søndag.