Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stiletter i Vildmarken og saunagus: Kom til Women’s Weekend i Blokhus

Af Redaktionen

Fredag den 6. september begynder den populære kvinde-weekend atter i Blokhus, og i år kan vi se frem til alt fra Ladies Night, Stiletter i Vildmarken og mindfulness.

Der er fyret op for råhyggen, når weekenden starter med Ladies Night.

“Der var udsolgt på blot 10 dage og vi glæder os til at byde 60 gæster velkommen til ginsmagning, konkurrencer, goodiebags og livemusik med den altid hyggelige Jens Varmløse på Kunstcafeen Blokhus.

Vi arbejder i øjeblikket på at frigive 10 billetter mere, der er dog lige lidt ting der skal falde på plads, men hold øje med vores Facebook-side, fortæller Lotte Kande, der er med i arbejdsgruppen bag weekenden.

Stiletter i Vildmarken og saunagus: Kom til Women's Weekend i Blokhus

Stiletter i Vildmarken

I år præsenterer arbejdsgruppen en nyhed, hvor kvinderne kan tage med ”ud” i den hemmelige Vildmark.

Lørdag den 7. september er der ”Stiletter i Vildmarken” fra kl. 17.00.

“Det her bliver fantastisk! Glæd Jer til en naturtro og intim forkælelses-aften for kvinder i alle aldre,” fortæller Louise Kande.

Det hele starter med afgang til Vildmarken kl. 17.00, hvorefter kvinderne bydes velkommen med rislende bobler.

Stiletter i Vildmarken og saunagus: Kom til Women's Weekend i Blokhus

Dernæst byder aftenen på et spændende foredrag med Jon Lindberg – Vildmarks-Jon, der vandt “Alene i Vildmarken” som den første dansker.

Der bliver stilet-venlig tapas med forskellige lækkerier, tilpasset kvinder, udsøgt ginsmagning med et udvalg af vildmarks-gin, serveret og fortalt af Vildmarks-Jon.

Den populære tryllekunstner og komiker, Kim Andersen, går på naturscenen og leverer derefter et stærk show der går lige til “sø-kanten”.

“Der bliver intim og hyggelig stemning i læ af trækronerne, for de maksimalt 70 kvinder der møder op til dette nye og spændende arrangement, der netop er blevet en NYHED for Women’s Weekend 2019,” fortæller Louise Kande.

Stiletter i Vildmarken og saunagus: Kom til Women's Weekend i Blokhus

Prisen for Stileter i Vildmarken er 190 kr. person inklusiv mad. Du finder billetinfo lige her. Der er toiletforhold og mulighed for køb af drikkevarer på den hemmelige lokation i vildmarken.

Forkæl sanserne hele weekenden

Til Women’s Weekend 2019 er der sat ekstra ind på at give kvinderne lidt ekstra sanseforkælelse.

Hele weekenden kan man deltage i ”Vesterhavsdyp”, hvor man kan springe med søstrene i bølgen blå alle dage kl. 08.00.

Lørdag d. 7. september er der mulighed for selvforkælelse i første klitrække, når der bliver saunagus med havblik på Blokhus Strand, hvor man kan opleve tre forskellige gusoplevelser kombineret med et forfriskende dyp i Vesterhavet – her skal du huske at medbringe håndklæde hjemmefra.

Stiletter i Vildmarken og saunagus: Kom til Women's Weekend i Blokhus

Lørdag og søndag er der mulighed for at finde den indre ro med en omgang blid flow yoga i Kalstrup.

“Der bliver blide åndedrætsøvelser, yogastillinger, skønne og afslappende stræk og mindfulness-meditation,” forklarer yoga-instruktør Christinna der tilføjer, at man bare møder op.

Lørdag d. 7. september fra kl. 11.30 og søndag d. 8. september, mellem kl. 8.00-11.00, kan man prøve ”Sauna with a view” – der indleder til et forfriskende dyp i Vesterhavet efterfulgt af en dejlig og varm saunaoplevelse.

Du kan finde billetinfo til Saunagus med Havblik og Sauna With a view her.

Markedsstemning i Hune

Er du vild med lopper, mode, upcycling design og interiør, kan du komme og gøre en god handel søndag d. 8. september, kl. 10.00 – 14.00, når Hune omdannes til et stort kræmmermarked.

“Samme dag vil man fra kl. 11.00 – 16.00 kunne lade sig inspirere af alverdens kunstaktuelle udstillere, der holder et hyggeligt kunstmarked på Springvandstorvet i Blokhus,” opfordrer Jannie Ratke der også udgør én af de tre piger i arbejdsgruppen.

Det sjove og det skøre

Blokhus Strand Baadlaug holder Anderæs for kvinder lørdag d. 7. september, hvor man kan købe en lyserød plastikand og være med i den store ”kap-svømning”, når ænderne slippes fri i Blokhus Bæk og kæmper om at svømme først over målstregen

Der vil være et glas champagne og hver købte lyserøde and, og der vil være fine præmier. Der er indskrivning fra kl. 14.00 og ænderne koster 30 kr. pr. stk.

Stiletter i Vildmarken og saunagus: Kom til Women's Weekend i Blokhus

Women’s Weekend afsluttes søndag d. 8. september med masser af girlpower til ”MTB og bobler”. På to hjul guider 2 erfarne MTB-eksperter både nybegyndere og øvede kvinder med på en rå mountainbike-tur fra kl. 13.00-15.00 gennem områdets terræn.

Man mødes ved Gateway i Blokhus på selve aktivitetspladsen, og det koster 50 kr, som betales på stedet med MobilePay.

I målfeltet fejres turen selvfølgelig med sprudlende bobler.

Stiletter i Vildmarken og saunagus: Kom til Women's Weekend i Blokhus

Cykler kan lejes ved Hune/Blokhus Cykeludlejning (+ 45 25 78 86 20)

Hvad: Women’s Weekend Blokhus
Hvor: Blokhus og omegn
Hvornår: Fredag d. 6 september – søndag d. 8. september

Find mere info her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.