Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stena Line med nyhed: Göteborg i juli med hotel og færge for under 1000 kr.

Af Michael Qureshi

Er der hul i kalenderen til en budgetvenlig storbyferie denne sommer?

I så fald er Göteborg et virkelig godt bud. For Stena Line har netop lanceret et uimodståeligt sommertilbud, hvis man er til shopping og sightseeing.

Du kan nemlig komme til Göteborg for under 1000 kr. inklusiv overnatning på et byens gode hoteller samt færgen med Stena Line.

Helt unikt gælder tilbuddet nemlig i juli måned, som er lige midt i sommerferien for de fleste, og det har man ikke kunne få så billigt tidligere.

Vi testede tilbuddet og kunne konstatere, at vi bl.a. kunne få en hotelovernatning på eksempelvis Spar Hotel Majorna tæt på Stena Lines terminal eller Spar hotel Gårda i gå-afstand til Liseberg og Ullevi.

Vil man opgradere lidt kunne man bl.a. få lækre Waterfront Hotel i uge 28 for 1037 kr. for to personer inklusiv færgebilletterne.

Quality Hotel ved havnen i Göteborg og tæt på centrum lå også omkring 1030 kr. på tilbuddet.

Kan også booke to overnatninger og færge til skarp pris

Har man lyst til at udforske Göteborg yderligere, så kører Stena Line også en kampagne med to overnatninger plus færge for to personer fra 1699 kr.

Så selv om juli er højsæson, så kan man altså komme på getaway i hyggelige Göteborg for en suveræn skarp pris.

Vi har også selv besøgt smukke Göteborg med en kort køretur til Frederikshavn.

Færgetur på under tre og en halv time, og vupti så er man i Göteborg klar til at shoppe løs. Lige nu er kursen nærmest historisk lav, så hvis du eksempelvis køber for 1000 SEK i Göteborg, så ryger der kun 700 DKK fra din konto.

Her er et par gode tips og fifs til en getaway til Göteborg

Shopping

På en endagstur kommer det i høj grad nok til at handle om shopping, hvor man lige nu med den svenske kurs også får meget for pengene.

I stedet for udvalgte butikker har vi valgt at fokusere på shoppinggader i Göteborg.

Kungsgatan

Knap en kilometer lang shoppinggade med hav af butikker og caféer.

Magasinsgatan


Avenyn

En af Sveriges mest berømte gader. Er nærmest en lille by i byen med masser af lækre butikker og restauranter.

Haga

Et af de ældste kvarterer i Göteborg. Ligger lige uden for selve centrum og er et hyggeligt område fyldt med caféer, mere unikke shops og lækre delikatesse-butikker.

Stena Line med nyhed: Göteborg i juli med hotel og færge for under 1000 kr.

Shoppingcentre

NK

Stor svensk magasin-kæde som Salling. Åbnede i Göteborg i 1971 og er et lækkert shoppingmall.

Nordstan

Det største shoppingcenter i Göteborg med 180 butikker og mange restauranter.

Åhlens

Et lækkert mere eksklusivt shoppingcenter inde midt i Göteborg.

Oplev lidt i byen

Er du mere nysgerrig på Göteborg som by, så er der også mange gode alternativer til at opleve byen på få timer.

Liseberg

Man kan ikke sige Göteborg uden at nævne forlystelsesparken Liseberg i samme sætning. Om man er en familie eller et par afsted, så skal det opleves.

Stena Line med nyhed: Göteborg i juli med hotel og færge for under 1000 kr.

Hygge ved Skansen Kronan

Fortet blev bygget i 1600-tallet, og er et ikon i byen. Køb lidt godt fra en af de mange delikatessebutikker i Haga-området og tag trapperne op. Her kan du nyde en sandwich med den smukkeste udsigt over Göteborg.

Fika i Haga

Fika er jo den svenske betegnelse for hygge, som oftest består af en god kop kaffe og et lækkert stykke kage. Der ligner vi vist svenskerne ret godt, og Haga-området er fyldt med små caféer og bagerier.

Feskekörka

Et megahyggeligt marked for alle der elsker fisk og skaldyr. Her finder du Sveriges bedste udbud af frisk fisk, og der er lækre restauranter, vinsmagning og andre hyggelige boder. Ellers prøv Saluhallen som er en slags Torvehallerne i Göteborg.

Paddan bådene

Hvis du vil opleve Göteborg på en lidt anden måde, så tag en tur med Paddan bådene. En havnerundfart som giver dig et anderledes overblik over den smukke historiske by.

Stena Line med nyhed: Göteborg i juli med hotel og færge for under 1000 kr.

Kaffen

Kale’i

Her er kaffe helligt. Deres kaffe er købt direkte af kaffebønder rundt omkring i verden og brygges på den fineste måde til gæsterne. Prøv nogle kaffesorter du aldrig havde overvejet at smage på. Atmosfæren er desuden skøn på den lækre kaffebar.

Kyrkogatan 13

Viktors Kaffe

Igen skinner passionen for god kaffe igennem på denne café. Kvaliteten er udsøgt, og du kommer til at føle, at du er i kaffehimlen. Så gør det absolut heller ikke noget, at de har masser til den søde tand.

Geijersgatan 7

Da Matteo

Når en kaffebar opnår så stor succes, at man udvider med flere butikker, så kan det være svært at bevare kvaliteten og kærligheden for det originale produkt. Men det er ikke tilfældet med Da Matteo, som har fem steder i Göteborg. Det udsprang af at være et ægte kafferisteri, og man formår at bevare topniveauet på kaffen.

Find alle deres adresser her

Frokosten

Burgersson

Er du til burgere, så skal du herind. Med tre steder i byen er der god mulighed for at finde en af deres populære burger-restauranter. Her laver man burgere med kærlighed.

Skanstorget 4

Bee Kök og Bar

Det er en oplevelse i sig selv at sætte sig til en god frokost på Bee Kök og Bar. Det ligger placeret i det travle Saluhallen, som er Göteborgs berømte marked. Maden er toplækker, og det summer altid derinde.

Stora Saluhallen, Kungstorget 13-15

Zamenhof

Det er et ret trendy sted, hvor folk dropper ind hele dagen for at spise og hygge. Om man er tidligt eller sent ude, så er Zamenhof godt. Der er flere lækre alternativer. Eksempelvis kan det varmt anbefales at lave sin egen salatbowl med fyld, dressing og toppings.

Esperantoplatsen 5

Dinner på budget

Når mørket er ved at sænke sig, så skal sulten stilles. En god dag indeholder selvfølgelig en lækker restaurant med den gode spiseoplevelse. Her er tre restauranter på højt niveau til rimelige priser.

Puta Madre

Hvis man kan lidt spansk, så er man nok godt klar over, at restaurantens navn er et bandeord. Men det afholder det ikke fra at være et klassested i total hyggelig mexi-stil. Her får du lækker mexicansk mad til ret fornuftige priser.

Magasinsgatan 3

La Strega

Mad lavet på lokale råvarer og serveret med økologiske vine. Her skifter menuen dagligt, og gæsterne får en helt unik italiensk madoplevelse i hjertet af Göteborg.

Aschebergsgatan 23b

Bocado

Der er mere sydlandsk i Göteborg. Bocado er et superlækkert tapas-sted med autentiske tapas fra det spanske køkken. Nævnes også i den internationale spiseguide White Guide som et godt sted, hvor priserne er rimelige.

Kaserntoget 11

Gourmet

Göteborg byder blandt andet på seks Michelin-restauranter. Her er tre af de allerbedste restauranter i byen.

Koka

En stjerne i Michelin-guiden vidner om, at restauranten har et ypperligt niveau. Her går man op i hver eneste ingrediens, og der tages udgangspunkt i lokale råvarer. I kælderen finder man en hyggelig vinbar.

Viktoriagatan 12

Bhoga

Vi er igen på den helt høje klinge. Men med den svenske kurs er det også muligt at få et Michelin-måltid til gode priser. Hver uge designes nye menuer, som skal sikre, at hver eneste lille servering er en himmelsk smagsoplevelse.

Norra Hamngatan 10

Upper House

Er du til en vild spiseoplevelse så skal du prøve restauranten Upper House Dining med en Michelin-stjerne. Det er en del af hotellet Upper House og ligger på øverste etage af Gothia Towers. Her får du en ekstraordinær suveræn servering med Göteborgs bedste udsigt over hele byen.

Gothia Towers, Mässans gata 24

Stena Line med nyhed: Göteborg i juli med hotel og færge for under 1000 kr.

Efter middagen

Slut din dag i Göteborg af med at gå på en af byens gode barer.

Bon Bon Bar

Uden tvivl en af Göteborgs hotteste steder med eksklusiv bar og natklub. Det ligger faktisk  på Clarion Hotel Post, der er et gammelt posthus. Deres cocktails er i verdensklasse med nogle af Sveriges bedste bartendere bag baren.

Drottningtorget 10

Brewdog

En del af en kæde som har fået stor succes i Sverige. Her er der fokus på de gode øl, og stemningen er stort set altid helt i top. Betragtes som en af byens mest trendy steder for at få en drink.

Kungsgatan 10B

Hush Hush

Her får du cocktails på internationalt niveau. Manden bag baren var i flere år en del af Londons hotte natklubsmiljø og har masser af erfaring i, hvad der virker. En af Göteborgs få ægte cocktailbarer.

Linnégatan 11

Book billig juli her

Aalborg-Göteborg 1 overnatning inkl. færge og hotel fra 999 kr. – tjek hotellerne og priserne ud her

2 overnatninger inkl. færge og hotel fra 1699 kr. – tjek hotellerne og priserne ud her

Har du ikke brug for overnatning kører Stena Line også et Crazy juni tilbud, hvor du kan komme til Göteborg fra 49 kr.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler