Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Statens Serum Institut advarer: Pas på disse sms’er

Af Michael Qureshi

De seneste dage har flere borgere oplevet at få falske SMS-beskeder fra TestCenter Danmark. Her forsøger ukendte afsendere at franarre dem personlige oplysninger.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse og advarer alle danskere med et mobilnummer.

I løbet af weekenden har flere borgere henvendt sig til TestCenter Danmark (TCDK), fordi de har fået falske SMS-beskeder fra TCDK.

“Der er tale om såkaldte smishing-beskeder, hvor nogen udgiver sig for at være TestCenter Danmark. Formålet er at franarre folk personlige oplysninger,” siger faglig direktør for TCDK Anne-Marie Vangsted.

Hun tilføjer:

“Derfor vil vi gerne opfordre borgerne til at være ekstra opmærksomme. De skal ikke reagere på sms-beskeder, hvor de bliver bedt om at uploade et billede af nøglekortet til deres NemID eller bestille en COVID-19-test.”

Invitationer til tests sker altid via e-Boks eller brev

Hvis man bliver inviteret til at få taget en COVID-19-antistofprøve eller COVID-19-virusprøve, så sker det altid via ens e-Boks eller et fysisk brev.

På samme måde kan svaret på prøverne kun aflæses på ens personlige profil på www.sundhed.dk eller ved, at man kontakter sin egen læge. Er prøven positiv – altså, har man COVID-19-virus i kroppen – vil man desuden blive ringet op af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Del artikel

Andre læser også