Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

StartUp Café Aalborg tilbyder noget unikt: Her får byens iværksættere gratis rådgivning

Af Frederikke Hougaard Hansen

Aalborgs nye store iværksætterkontor GrowAAL åbnede tidligere i år.

Det betød også en ny adresse til StartUp Café Aalborg, som også har fået sin faste plads i den flotte bygning lige ved siden af Spritten.

StartUp Café Aalborg er et mødested, hvor man kan udfolde sine forretningsideer overfor erfarne konsulenter og andre iværksættere, og på den måde få kompetent sparring.

Caféen har i den grad ramt plet i forhold til behovet i Aalborg – behovet for en nutidig løsning for her-og-nu rådgivning.

Succesen kan blandt andet måles på opbakningen fra det etablerede erhvervsliv, hvor blandt andre revisorer, advokater og kommunikationseksperter velvilligt stiller op til gratis rådgivning til iværksætterne.

Rigtig mange iværksættere får her afklaret de spørgsmål, der måtte trænge sig på i starten og hvor begge parter kan se hinanden an inden et eventuelt samarbejde og partnerskab etableres.

StartUp Café Aalborg tilbyder noget unikt: Her får byens iværksættere gratis rådgivning

”Vi synes, at det er stærkt, at det etablerede erhvervsliv i Aalborg frivilligt stiller sig til rådighed, så flere og flere kan lykkes med virksomheden.

Der er bred opbakning til en iværksætterby i verdensklasse, lige fra det etablerede erhvervsliv til uddannelsesinstitutioner og brancheforeninger,” siger erhvervskonsulent, Mark Rosener.

Efterspurgt drop-in rådgivning

StartUp Caféens drop-in rådgivning har åbent tirsdag til torsdag fra 10:00-18:00, hvor iværksættere kan få gratis sparring og vejledning fra erhvervskonsulenter med erfaring fra det private erhvervsliv.

Giver rådgivningen anledning til et længerevarende møde, kan det aftales mellem erhvervskonsulenten og iværksætteren.

”Iværksætterne udtrykker stor begejstring over muligheden for at få gratis sparring på deres iværksætter,” fortæller Mark og tilføjer:

”Tilbuddene har fra starten været flot besøgt på alle dage. Den generelle tilbagemelding er, at det er en superfed mulighed, Aalborg kommune stiller til rådighed for Startup virksomheder, som kommer fra stort set alle byer i kommunen.”

Daniel Myrup fra Myrup & Nyhauge siger følgende om den unikke mulighed:

”Vi har benyttet drop-in rådgivning både fra BusinessAalborg, og nogle af de eksperter, der stilles til rådighed, hvilket har givet os nogle nye perspektiver, netværk og helt konkret hjælp i vores opstartsfase.”

Christine Thaagaard fra Sonderholm+ siger følgende:

”Sonderholm+ stræber efter at være det foretrukne markedsføringsbureau til små og mellemstore virksomheder i Nordjylland og iværksætterkonsulenter fra StartUp Caféen har hjulpet os med at prissætte vores ydelser, undersøge den potentielle kundebase, og generelt været sparringspartner på konceptet.”

Hitter med populære StartUp events

Udover den store interesse for drop-in rådgivning, har der været en overvældende positiv respons på de StartUp events, der hver tirsdag eftermiddag afholdes i caféen.

På bare 8 uger har der været knap 700 besøgende til caféens events.

StartUp Café Aalborg tilbyder noget unikt: Her får byens iværksættere gratis rådgivning

”Vi har fokus på et varieret udbud af arrangementer, hvor vi fører tæt dialog med iværksætterne om deres behov, og vi mener at det er vigtigt, at vi sikre både et bredt udbud af populære temaer og et for nogle mere specifikt indhold,” fortæller Mark.

StartUp Caféen har indtil videre haft besøg af blandt andre Jeppe Rahbek fra Rahbek Media, som levende har fortalt om videoproduktion med udgangspunkt i smartphonekamera.

Derudover har der været oplæg om online muligheder med sociale medier leveret af GreenClick.

Der har indtil nu været stor opbakning til de mange events, der er blevet afholdt, og der vil være mange flere at se frem til.

Du kan følge med i de kommende arrangementer på caféens facebookside

Casual og seriøs business på samme tid

Den gode stemning og imødekommende atmosfære i caféen er skabt af iværksætterne selv.

”Vi oplever stor lyst til at dele ud af viden mellem hinanden og finde sammen med andre iværksættere.

Der er plads til, at man kan tale sammen eller få ro til at fordybe sig i egen forretningsplan, som en businesscafé bør være; casual og alligevel seriøs business,” fortæller Mark og tilføjer:

”Vi møder både elever fra folkeskolen, handelsskolen, UCN, universitetet og Tech College – til de mere livserfarne iværksættere. Derudover er der en markant stigning i de engelsksprogede iværksættere.”

StartUp Café Aalborg tilbyder noget unikt: Her får byens iværksættere gratis rådgivning

Der er ingen tvivl om, at med den beliggenhed, og dermed synlighed, StartUp Cafeen har fået, samt de faglige stærke oplægsholdere, der ugentligt deler ud af deres ekspertise, har inspireret flere forskellige målgrupper.

Aalborg på landkortet som iværksætterby

Aalborg har i mange år haft gode tilbud til iværksættere, og med det nye Startup Club koncept der er skabt i samarbejde med mange af byens etablerede virksomheder og StartUp kontormiljøer, har det samlet set givet Aalborg et løft.

”Det er et løft og en fornyelse som kommer til at smitte af på alle, lige fra uddannelsesinstitutionerne og de etablerende virksomheder til hele iværksættermiljøet med både tidligere Startups og vækstvirksomheder,” slutter Mark.

Læs mere om Aalborg StartUp Café her

GrowAAL, på C.A. Olesens Gade 4

Del artikel

Andre læser også