Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Starter i weekenden: Kom til Middelalderdage på stort slot

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Fra lørdag den 13. – 20. juli bliver Voergaard Slot forvandlet til et middelaldersamfund, når det igen går løs med det populære sommer-arrangement!

Hele holdet bag ser frem til at slå portene op til slottet lørdag, hvor riddere, handelsfolk, gøglere, kogekoner og mange andre står klar til at give en middelalderoplevelse for hele familien.

Rejs med tilbage i tiden til middelalderen blot en halv times kørsel fra Aalborg.

Starter i weekenden: Kom til Middelalderdage på stort slot

Lækre pandekager og soldater trænes

I kan blive færget over voldgraven til færgekroen, købe Danmarks lækreste pandekager og spændende middelaldermad.

Tag en skovtur i området omkring Danmarks Smukkeste Herregård og lade jer underholde af musikanter, gøglere og livet i middelalderen.

Kanonen affyres, soldaterne trænes i store slag, håndværkerne arbejder flittigt og kroen har kølige drikke. Børnene kan lege på middelalderpladsen, de voksne kan beundre håndværk, shoppe i de smukke boder og få gode samtaler med middelalderfolkene.

Flere generationer kan hygge sig. Sådan beskriver Voergaard Slot selv deres Middelalderdage i næste uge.

I en hel uge kan man altså besøge det lille samfund i det smukke slotsområde, hvor det føles som at gå ind i en helt anden tid. Her kan man med rette få en pause fra de elektroniske apparater, og både børn og voksne kan nyde nuet.

Under arrangementet kan man blandt andet opleve ridderkampe, henrettelser, mjøddrikkeri, gøgleri, hesteture og smukke musikalske middelaldertoner fra forskellige musikgrupper.

Del artikel

Andre læser også