Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Starter i næste uge: Vejarbejde påvirker trafikken på Limfjordsbroen i knap fire måneder

Af Michael Qureshi

Nogen vil måske huske, at der i sommer var store trafikkøer omkring Limfjordsbroen i en måneds tid mellem juli og august.

Nu varsler Aalborg Kommune endnu et vejarbejde på Limfjordsbroen, hvor man vil indsnævre kun til et farbart spor i begge retning.

Denne gang bliver det dog ikke kun en enkelt måned, men i perioden fra uge 17-32. Altså fra næste uge og helt ind i august måned.

Skilte er torsdag blevet placeret på Hobrovej for at varsle om det kommende vejarbejde.

For nogle uger siden meddelte Aalborg Kommune, at man her i Corona-krisen med færre biler på vejene ville fremrykke asfalt- og andet vejarbejde rundt omkring i Aalborg.

Noget tyder på, at det er tilfældet her, da det planlagte vejarbejde ellers var sat til at omfatte sommerferie-perioden som sidst.

Starter i næste uge: Vejarbejde påvirker trafikken på Limfjordsbroen i knap fire måneder

Sidestilles med sommerferie-trafik

Men det har nok været en vurdering fra Aalborg Kommune, at man kan få afviklet en stor del af arbejdet allerede nu, da mange aalborgensere arbejder hjemmefra i denne periode med Corona-virus i samfundet.

Aalborg Kommune har tidligere i år meldt følgende ud før store dele af samfundet blev lukket ned;

“Trafik & Veje renoverer i perioden 2019-2022 fuger og belægningerne på Limfjordsbroen. Arbejderne kræver indsnævring af trafikken på Limfjordsbroen og bliver derfor primært udført i sommerferieperioderne.”

Men lige nu kan trafikken sidestilles med sommerferie-trafik, og derfor giver det mening, at man tager en stor del nu.

Starter i næste uge: Vejarbejde påvirker trafikken på Limfjordsbroen i knap fire måneder

I starten af april meldte Aalborg Kommune ud, at man grundet omstændighederne havde valgt at fremrykke den årlige asfaltsæson, der typisk strækker sig fra maj til september.

Det er ikke torsdag aften været muligt at få en kommentar fra Aalborg Kommune om varslingen af vejarbejdet over 15 uger på Limfjordsbroen.

Del artikel

Andre læser også