Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Til kamp mod kræft: Stafet for Livet løber snart i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

De fleste af os har det sørgelige tilfælles, at vi alle kender én eller flere, der har været ramt af kræft.

Alligevel er det ikke altid noget, vi taler en helt masse om. Og det er netop derfor, at Stafet for Livet eksisterer.

Formålet med Stafet For Livet er nemlig at sætte fokus på kræftsagen.

Med deltagelse i Stafet For Livet skabes rammerne for et fællesskab, hvor man støtter dem, som kæmper mod kræft selv eller de, som har mistet nogle til kræften.

Til kamp mod kræft: Stafet for Livet løber snart i Aalborg
Stafet for Livet i Rødovre den 31.8.2019. Forrest fra v Carin Schwennesen og Aureline Lassen. Th Borghild Olsen.

Rent praktisk forløber stafetten fra 11-21.30, hvor der vil være en gå/røberute på 860 meter.

Stafet for livet sætter fokus på, at kræften aldrig holder pause og derfor skal hvert hold stille op med minimum én deltager på banen i hele tidsperioden for stafetten.

Stafetten samler penge ind hos deltagerne, idet der er et deltagergebyr pr. person pr. hold på 100 kr. og for børn 50 kr.

Derudover kan man som hold skaffe sponsorer, der eksempelvis støtter med et beløb for hver runde, der bliver gået eller løbet.

Masser af aktiviteter

Også her i Aalborg bliver det snart muligt at tage del i stafetten.

Den 28. august indtager Stafet for Livet nemlig Dyrskuepladsen på Hobrovej 437.

Dagen starter kl. 11:00 med en åbningsceremoni, som vil blive livestreamet på deres Facebookside. Her vil fighterne (tidligere og nuværende kræftramte) føre an i den første runde på pladsen.

Til kamp mod kræft: Stafet for Livet løber snart i Aalborg
Stafet for Livet i Rødovre den 31.8.2019.

I løbet af dagen vil der være underholdning og livemusik på pladsen.

Derudover vil der være quizzes og andre lodtrækninger blandt deltagerne med mulighed for at vinde præmier.

Disse er fra sponsorere hos steder såsom: Aalborg Streetfood, Maximum, Springeren Maritimt Oplevelsescenter, Pingvin Tapas Restaurant, House of Wellness Aalborg, Aab, Aalborg Storcenter, På Fjorden og Smykkeform.

Stine Rex (dansk atlet, ultraløber) vil også være til stede på pladsen, da hun selv kommer som deltager.

Til kamp mod kræft: Stafet for Livet løber snart i Aalborg
Stafet for Livet i Rødovre den 31.8.2019. Sacha Sørensen og Magnus Andersen på 7 år.

Der vil løbende blive delt information om alt fra underholdning, ruter og andet praktisk på Facebook, Instagram og hjemmesidem, efterhånden som tingene falder på plads.

Fra 21:00-21:30 rundes dagen af med den særlige lysceremoni.

Her vil sognepræst Henriette Rosendal og Klarup Pigekor optræde, hvor man mindes, samler vores tanker og spreder håb.

Vidste du?

For at deltage i stafetten kræver det ikke:

  • At man skal være et helt hold – du kan tilmelde dig det åbne hold
  • At man skal nå et vist antal runder – du når det, du når
  • At du løber – du kan sagtens gå

Læs mere om Stafet for livet her.

Hvad: Stafet for livet
Hvor: Dyrskuepladsen på Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV
Hvornår: 28. august, 11-21.30

Del artikel

Andre læser også