Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stærkt program: Studenterhuset fylder efteråret med store oplevelser

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Rafael Zajac
Foto: Rafael Zajac

Selv om sommeren ikke bød på særlig meget sol og varme, havde Aalborg alligevel flere succesfulde udendørsarrangementer som Metropol Festival, Fredagsfester i Karolinelund, Skovrock i Skovdalen med flere.

Resten af året er de fleste kulturelle tilbud rykket indenfor, og der har Aalborg heldigvis også rigtig meget at byde på.

Studenterhuset i Aalborg er ét af de steder, hvor man kan se frem til et både spændende, ambitiøst og varieret musikudvalg her i efteråret.

Det mest spændende program nogensinde

”Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og kalde efterårsprogrammet i Studenterhuset for et af de mest spændende nogensinde.” fortæller en begejstret forretningsfører for Studenterhuset, Lars Hellerup til MigogAalborg og fortsætter:

”Mange af de optrædende er kunstnere, som er lige på nippet til at blive rigtig store. I løbet af et par år, er de blevet alt for store til Studenterhuset i Aalborg, så det bliver en helt unik mulighed for at opleve dem i vores hyggelige rammer.”

Lars nævner blandt andet navne som Marvelous Mosell, Communions, Blondage, Velvet Volume, Cancer og Carl Emil Petersen som nogle kunstnere, der emmer af kvalitet, men samtidig kan vokse sig endnu større inden for kort tid.

Studenterhuset har et meget varieret program i år, og de byder på mere end 42 koncertdage, 85 forskellige bands og der er i høj grad fokus på diversitet, så der er noget for enhver smag.

Stærkt program: Studenterhuset fylder efteråret med store oplevelser
Efterårets program pryder væggene i Studenterhuset

Platform4 har fået et løft

Udover et spændende musikalsk program, er der også sket lidt strukturelle ændringer i musikmiljøet i Aalborg. Studenterhuset overtog 1. januar driftsansvaret for Platform4 som Lars mener rummer noget helt specielt i Aalborg:

 ”Platform4 har nogle rødder i undergrundmiljøet og en helt speciel placering i den danske club-kultur og i det elektroniske univers. Det er et godt supplement, til det vi kan tilbyde i Studenterhuset. Vi håber, de kan være med til at løfte hinanden og ikke mindst det musikalske miljø i hele Aalborg.”

Stærkt program: Studenterhuset fylder efteråret med store oplevelser
Platform4 skal give det musikalske miljø et løft.
Foto: peterdrastrup.com

Lars nævner blandt andet Aalborg Metalfestival som en begivenhed, hvor Studenterhuset og Platform4 kan komplimentere hinanden:

”Vi vil afholde nogle koncerter på Platform4 for dem, der ikke er så meget til metalmusik. Det bliver forhåbentlig et godt eksempel på hvordan de to spillesteder kan supplere hinanden, så musikmiljøet i Aalborg får et yderligere løft.” slutter Lars.

Er du blevet nysgerrig på det spændende musikprogram, som Studenterhuset kan tilbyde i efteråret? Du kan se deres program lige her.

Del artikel

Andre læser også