Stærkt musikprogram: Aalborg Karneval afslører topnavne

Igen i år er Aalborg Karneval til at arrangere en gadefest udover det sædvanlige.
Op mod 90.000 karnevalsgængere deltog sidste år, og hvis alt går som planlagt, bliver dette tal nok ikke mindre.
Som de fleste aalborgensere nok ved, så kulminerer det store optog i Kildeparken, hvor Aalborg Karneval hvert år disker op med anerkendte musikere og masser af festlige aktiviteter.

Fede navne afsløret
I år kan vi glæde os til at opleve selveste Sivas, en af Danmarks mest populære rappere. Sivas har erobret den danske musikscene med sin unikke stil, der blander rap med pop og elektronisk musik.
Derudover har Aalborg Karneval afsløret, at TooManyLeftHands også er på plakaten.
TMLH en af Danmarks mest efterspurgte dj-duoer, og deres musik spænder fra house til elektronisk pop.
Der er altså lagt op til noget af en musikalsk fest, når de populære navne indtager scenen i Aalborg. Hvem vi ellers kan se frem til, er fortsat en hemmelighed.