Stærkt fællesskab: Aalborg Sundhedscenter motiverer mænd til et bedre liv

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Mænd lever tre-fem år kortere end kvinder.

Mænd har alt for stor dødelighed af de fleste sygdomme. Mænd går meget mindre til læge end kvinder. Mænd opdager deres sygdomme for sent.

Profetierne er ikke alt for gode, hvis du er mand og gerne vil have et langt og sundt liv. Statistikkerne siger, at mændene fylder en masse på sygehuset, men ikke i venteværelset hos lægen.

Derfor er der også et naturligt fokus på at gøre mere for mænds sundhed, så de kan leve et langt og sundt liv sammen med kvinderne.

I denne uge (uge 24) er der hvert år Men’s Health Week, hvor der på et nationalt niveau bliver sat fokus på at give mænds sundhed et boost, så det sunde liv kommer i fokus 365 dage om året.

Du kan læse mere om, hvad der sker i Aalborg til Men’s Health Week her.

Et motiverende fællesskab

Men i Aalborg dyrker man ikke kun mænds sundhed i uge 24. Faktisk har kommunen indført en lang række tiltag, som kan gøre noget ved problemet – hele året.

“Det er forkert at tro, at mænd ikke ønsker at leve sundt for det vil de i høj grad gerne, men det handler om at finde den rette motivation for mænd i en tone, som mænd ønsker at lytte til” siger Mette Borup, kommunikationskonsulent i Aalborg Sundhedscenter.

Sundhedssektoren er generelt en meget kvindepræget branche, og for nogle mænd kan det være altafgørende for deres egen sundhedsindsats, at de ikke får et klap på kinden eller (endnu værre!) en løftet pegefinger af en moderlig rollemodel. Nej tak, mand!

“Når vi som kvinder befinder os i de her bløde omsorgsfag, så kommer vi måske til at snakke til mændene, som vi snakker til kvinder – og det kan være et problem,” forklarer Mette Borup, og Brian Rohde sundheds- og fritidskonsulent stemmer i:

“Mænd elsker at gøre ting sammen. De bliver ofte motiverede at være i et fællesskab, som mange jo også er en del af i eksempelvis fodboldklubber.

Sundhed kan også sagtens tænkes ind i det daglige arbejde, hvor mange mænd identificerer sig meget med deres erhverv – så hvis der er en sund arbejdskultur, vil det ofte også smitte af på sundheden hos den enkelte,” forklarer Brian.

I arbejdet med sundheden i Aalborg er der derfor stor fokus på at skabe et fællesskab omkring den sunde livsstil, om det så gælder mere motion, sunde madvaner eller rygestop.

Mandehørm i det fri

Rygning er netop et punkt, hvor man har haft et ekstra stort fokus i Aalborg Kommune.

Mange mænd er stadig fanget i de dårlige vaner, men mange har også et ønske om at komme ud af dem – og her har indsatsen med at dyrke et mandefællesskab, hvor der er adgang forbudt for kvinder, virkelig båret frugt.

Dette sker ugentligt i blandt andet Skalborg Mandeklub, hvor det kommunale tiltag deler både hus og ambitioner med den nationale nonprofitorganisation Mænds Mødesteder.

“Der bliver lynhurtigt lidt mandehørm på holdet, men det er kun fedt, at der stinker lidt af testosteron og dårlig humor,” forklarer Brian og fortsætter:

“Jeg plejer at sammenligne det med en tredje halvleg efter en fodboldkamp, bare uden dåseøl, svedige fodboldtrøjer og selvfølgelig rygning.”

Under Men’s Health Week kan du blandt andet komme til Åbent Hus i Skalborg Mandeklub – hvor blandt andre Aalborg Pirates’ direktør Thomas Bjuring kommer forbi og taler om mænd, sammenhold og fællesskaber torsdag 14. juni.

Aalborg Pirates
Thomas Bjuring

Mænd vil gerne tale om følelser

Det er lidt en kliché, at mænd ikke vil tale om følelser, og det oplever Brian også på rygestopkurserne. Man skal ikke starte et sundhedskursus for mænd med “hvordan har du det?”, men det skal komme henad vejen ved at opbygge et tillidsforhold mellem mændene.

Derfor mødes mændene også altid i helt uformelle rammer. Mange kommer direkte fra arbejde i det beskidte arbejdstøj, og der er ingen fine rundkredse eller pæne, rune borde, hvor man skal krænge sine følelser ud.

“Det foregår næsten udelukkende ude i det fri, og vi bruger i høj grad hele kroppen som vores sproglige udgangspunkt. Når vi står op, så har vi hele personen med, og jeg kan lynhurtigt aflæse, hvordan ‘Benny’ har det i dag ved at aflæse hans kropssprog.”

Mange mænd finder rygestop-kurserne på sundhedscenterets hjemmeside, men rigtig mange giver også positive anbefalinger videre til deres omgangskreds eller arbejdsplads.

“Vi har lige haft to virksomheder, hvor chefen syntes, at det var en god idé, at de gjorde det sammen, og så fulgte medarbejderne med. Der slog vi to fluer med ét smæk, fordi medarbejderne også fik et stærkere fællesskab, som de kan bruge i deres arbejdsliv.”

Små delmål skaber resultater

Foruden de ugentlige mandekurser har kommunen også indført de såkaldte Sundhedshjørner rundt omkring i byen.

Her er døren åben til en snak med en sundhedsfaglig medarbejder om det, der fylder i både mænd, som kvinders liv og måske er udfordrende – også helt uden løftede pegefingre.

”Sundhedshjørnerne er placeret rundt om i kommunen, så flest mulige kan få gavn af os. Vi er også selv opsøgende for at gøre opmærksomme på vores tilstedeværelse i nærområdet, og går af og til rundt og stemmer dørklokker for fx at tilbyde folk en sundhedssamtale”, forklarer Tine Stern, Rygestopkoordinator.

Men også her oplever man et undertal af mænd.

“Det er bestemt ikke mænd, vi ser mest, men sådan er det med alle sundhedstilbud. For mange handler det bare om at tage det første skridt – hvilket både kan være en anonym engangssamtale eller et forløb, hvor vi sammen udarbejder en realistisk handleplan for deres sundhed.” siger Tine og uddyber:

“I bund og grund vil vi bare gerne hjælpe med at motivere dem til nogle små skridt i den rigtige retning. Det er langt mere motiverende for dem med overskuelige delmål fremfor “nu skal jeg tabe 10 kilo” eller “jeg må aldrig mere drikke cola”.

Motivation er vejen frem

Opskriften på mændenes sundhed skal altså findes gennem motivation – men også i relationen til mændenes pårørende.

“Det er vigtigt, at mændene selv er motiverede til at gøre noget ved deres sundhed. At deres pårørende viser bekymring og omsorg har også meget at sige, men det kan ind i mellem blive gjort i en uhensigtsmæssig tone – og så sætter de sig i stedet på bagben.

I bund og grund vil alle jo have et godt og langt liv – det handler bare om at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte. Og det vil vi rigtig gerne understøtte” slutter Tine.

Læs mere om:

Mens Health Week på: www.aalborgkommune.dk/menshealth

Mogens plasker stadig rundt: Kan delfinen overleve en vinter i Aalborg?

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
Foto: Steen Petersen
Foto: Steen Petersen

I midten af november blev der pludselig observeret noget ret atypisk i Aalborg Havn.

En rygfinne stak op af fjorden … og skulle vise sig at tilhøre en helt særlig gæst.

En ung handelfin havde fundet vejen ind i Limfjorden, og der gik ikke længe, før Aalborg Havnefront var spækket med besøgende fra hele Nordjylland, der ville hilse på den, der i dag også går under navnet Mogens.

Det var ikke til at vide, hvorfor Mogens var endt i Aalborg Havn, eller hvor længe, han havde tænkt sig at blive – men her fem uger senere plasker han altså stadig rundt i Aalborgs vinterkolde vand.

Gensynsglæden er altså fortsat stor, når folk spotter Mogens.

Det har dog ikke givet anledning til færre spørgsmål – for hvor længe har han tænkt sig at blive? Og kan han i det hele taget overleve i de danske farvande?

Artens normale levested er nemlig ofte i mere tropiske og i varmt tempererede havområder, såsom Middelhavet. 

Læs også: Bagel-bar er åbnet i Aalborg: Her koster ALT en 20’er

Hvalekspert besvarer spørgsmålene

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra hovedpersonen selv.

Derfor har vi i stedet taget en snak med Carl Kinze, der er hvalekspert og tilknyttet Fiskeri- og Søfartsmuseet, samt flere universiteter i Danmark.

Carl Kinze følger også begejstret med i Mogens’ lille “ferie” i Aalborg; der dog slet ikke er så sensationel som mange måske tror.

Hvor specielt er det, at en delfins veje har krydset et dansk farvand?

“At en delfin er kommet på besøg her hos os, er langt fra et ukendt mønster.

Det er slet ikke ualmindeligt mere, at delfiner opholder sig i Danmark, og der bliver observeret flere hvert år.

Lige nu er vi dog inde i en periode, hvor de er her hyppigere, end de plejer.

Dette skyldes primært forskellige klimaindikatorer, der gør, at sydligere faunaer bliver forskudt mod nord og dermed giver varmere farvande, der er ideelle for delfinerne.”

Så umiddelbart ser den ud til at trives i Limfjorden?

“Dens adfærd vidner ikke om alderdom, men snarere ungdommens kådhed; og hvis den var kræsen, eller havde haft en sygdom med sig, så var den nok død allerede.

Det er selvfølgelig stadig mest normalt, at de opholder sig længere sydpå … men hvis deres sædvanlige føde også har foretaget den samme udbredelse mod nord, så følger de den.

Delfinen har på sin måde bygget et home range i Aalborg Havn, og der er masser af guf til den her.

Hvis det er et godt sted at være, så holder den sig til.”

Foto: Steen Petersen

Det kolde vand er altså ikke en hindring for gode levevilkår?

“Skulle temperaturen blive normal kold igen, så vil den sandsynligvis trække sig tilbage til varmere himmelstrøg.

De har dog en vis robusthed, så de kan sagtens leve godt i Danmark; så længe der ikke er is på fjorden.

Det oplevede vi eksempelvis i Vejle Fjord i 2000, hvor en delfin også var kommet på besøg.

Isen er grænsen for, hvad de kan klare.”

Har I observeret noget særligt ved lige præcis Mogens?

“Han er en ung herre af arten delphinus delphis, der sandsynligvis er blevet lidt for kåd.

Delfiner er jo normalvist flokdyr, og han burde nok også tilhøre én.

Det er dog ikke unormalt, at hannerne på et tidspunkt får “sparket” ud af flokken, og herefter vil de bare fise frem og tilbage mellem flokke.”

Så hvordan tror du, fremtiden ser ud for MogensogAalborg?

“Opholdet i Aalborg kan have flere udgange, og vi ved jo godt, at livet er livsfarligt: Den kan komme til skade, pådrage sig en sygdom eller blive smittet fra anden side.

Læs også; Store planer i hjertet af Aalborg: Nytorv får mere café- og shoppingliv

Foto: Steen Petersen

Lige nu er der ingen udløbsdato på dens besøg, og den behøver heller ikke hjælp fra os.

Sejhvalen i Hobro er eksempelvis et ekstremt modeksempel: Et meget ungt dyr, der var kommet helt på afveje, væk fra sin mor – dens død var forventet.

Et andet udfald kan også være, at delfinen ikke gider være her mere, og så svømmer den bare væk.”

Har Mogens besøg i Limfjorden så gjort jer klogere på noget?

“Uanset hvad der sker, så kan vi i hvert fald holde det op mod det, vi ved i forvejen; og det samtidigt bliver nemmere og nemmere for os at lave mere præcise delfinudsigter.

Foto: Steen Petersen

Det bedste, man som aalborgenser kan gøre, er at rapportere til os hver gang, man ser den – gerne med billeder, så vi kan få et overblik over dens runder og blive klogere på dens mønster.

Vi har før kunnet spore en delfin helt fra Skærbæk og op til den svenske vestkyst, fordi den havde et lille hak i dens rygfinne, som folk sendte billeder af.

Det var jo ret interessant, og det håber vi da også at kunne med ham her.” slutter Carl Kinze.

Alle observationer vedrørende Mogens kan rapporteres lige her.

Madanmeldelse af Studie 4: Cocktail-konceptet skiller sig markant ud

Skrevet af: Jan L. Pedersen

Jan L. Pedersen er professionel madanmelder og er stifter af aarhusupdate, som er det 2. største bymedie i Aarhus. MigogAalborg har allieret sig med Jan. L. Pedersen for at sikre de bedste og mest objektive anmeldelser af Aalborgs spisesteder.

Det er set før. Cocktail matchet til mad. Resultatet er yderst svingende.

Ofte ender det med en skuffelse, da cocktail har uhyre svært ved at løfte madoplevelsen generelt.

Der har vin nogle helt andre kort på hånden, når vi taler om at matche maden.

En af de restauranter i Aalborg, som har slået sig op på cocktails til maden, er Studio 4 i Vesterå.

Umiddelbart kan stedet virke fancy og upper class. Men den fordom blev senere punkteret med partisansøm.

Nyt og anderledes

Vi satte os for at teste stedet – både mad, cocktail og vin. Det blev en god oplevelse, selvom jeg generelt går uden om cocktailmenuer, så må jeg blankt indrømme, at det ikke var så tosset endda, hvis man er så omhyggelig og præcis med sine cocktails, som tilfældet er hos Studie 4.

Valget

A la carte er dominerende hos Studio 4, men der var også en trerettersmenu til 398 kroner inklusiv tre snacks. Den tog vi plus fire retter fra a la carte kortet. En cocktailmenu og en vinmenu.

Brød og smør, rørt på tørrede tomater, kom på bordet ret hurtigt efterfulgt af tre skarpe snacks. Det var starten og ikke den store ventetid.

Friteret jomfruhummerhale med chilimayonnaise, kyllingechips med svampe og trøffel og en vaffel med røget makrel, æblepuré og caviar.

Jomfruhummeren var godt saltet. Nogle vil nok mene, at den var for godt saltet. Men tjeneren fortalte, at den var salt, inden vi gik ombord i retten.

A la carte i mellemstørrelse

Laksen var visuel smukt anrettet, grillet og marineret i tequila og rødbedejuice.

En gelé også lavet på rødbede, friske rødbeder plus honning-glaserede rødbeder og drænet cremefraiche.

På toppen var der risotto-chips farvet med blæksprutteblæk. Der var en del elementer på serveringen.

Det var klart et niveau over grundbogen for kokke. Retten smagte fint, men laksen kom ikke til sin ret, men det gjorde rødbederne.

En kompleks servering, som jeg ikke helt forstod hensigten med, da laksen druknede i rødbederne.

Stegt kammusling med frisk blomkål, syltede lilla blomkål, chili og tørret havtorn på en bund af blomkålspuré.

Retten var en vinder. Kammuslingen var blød som smør. Stor, flot ristet og perfekt tilberedt. En servering som altid bør være på menukortet.

Gennemført god smag

Confiteret and på brioche med syltede kumquats (citrusfrugt med spiselig skal) soyamayo, broken gel lavet på appelsin samt en bordelaise-sauce med foie gras.

En tung servering, hvor anden, og den voldsomme bordelaise, tog stikket hjem rent smagsmæssigt.

Retten for oste-elskeren

Gnocchi med kastanje og græskar med ostesauce, snapsesyltet græskar samt rugbrødscrouton var retten lavet af den italienske køkkenchef.

En spændende ret, hvor opskriften er hentet hos køkkenchefens bedstemor i det nordlige Italien.

Et bryst af de mere smukke

Svinebryst med æbler, knoldselleri, røget bacon og en kraftig glace til. I den mere jordnære afdeling var der svin på tallerkenen. Flot mørt og fast kød. En pleaser, hvor der intet var at komme efter.

Moderne version af ris á l’amande

Is lavet som Ris á l’amande, hibiscus-sauce, crumble på tonka-bønner, sprøde ris, skum, syltede kirsebær og mandler var essensen af den ambitiøse servering. En sjov og anderledes form for ris á l’amandet

Hvad skal man drikke her?

Spørgsmålet er ikke entydigt.

De gode folk hos Studio 4 kan godt lide at lege og udfordre. Det ses og smages tydeligt. Vinene var fine og passede udmærket til maden – men de skilte sig ikke ud på samme måde, som de fem cocktails gjorde.

Vinen på Studio 4 var på et niveau, man kunne få på de fleste restauranter, men det kunne vi på ingen måde, med de cocktails vi fik.

Det er her, at Studio 4 er unik, og skiller sig ud.

Som eksempel var en af de cocktails, vi drak, lavet på skovbær, som havde trukket i gin i en times tid, så den fik en frugtsmag, men også et lille hint af bitterhed.

Så blandede de ginnen med en orangelikør, cointreau, lime og brændt og grillet orangeskal, så de fik et hint af karamelliserede appelsin.

Vi fik en cocktail til hver ret. Men ingen af dem havde navne og var på cocktailkortet.

De fortalte, at de godt kunne lave dem igen, hvis vi kom igen og fortalte hvilken ret, vi havde fået en cocktail til. Ellers ikke.

Det er ret cool, og det kan man også kun tillade sig, hvis man kan sit håndværk.

Og det kunne de her drenge. De var nørdede, og havde den vildeste passion for cocktails. Bartenderne formåede, at styre uden om for bitre, for søde og for stærke cocktails – der var en præcision i deres arbejde, der gjorde, at jeg for første gang i mit liv syntes, at cocktailmenuen var bedre end vinmenuen.

Jeg er overbevist, kære Studio 4!

Betjeningen

Nærværende er det mest dækkende ord, jeg kan finde.

Der var næsten fuldt hus. Der var et fire personers bord ledigt. Det var alt. Men betjeningen havde overskud til alle.

Det virkede som et sammenspillet hold. Maden blev serveret af både kokke og tjenere. Umiddelbart var der ikke noget fast system.

Men der var 100 procent styr på, hvem der skulle have hvad, og hvornår. En sand fornøjelse, og en opvartning jeg slet ikke havde spået, jeg ville finde på Studio 4. Helt nede på jorden, nærværende og af den type som sætter en ære i at være vært.

Regningen

Umiddelbart var priserne på maden i den lave ende. Vi betalte 1.600 kroner for en aften af de mere vellykkede.

 

  • Julemenuen til 398 kroner inklusiv snacks
  • Laks til 109 kroner
  • Kammusling til 119 kroner
  • Gnocchi til 129 kroner
  • Juleand til 149 kroner
  • Vinmenu til 348 kroner
  • Cocktailmenuen til 348 kroner

 

Lokaler og klientel

Umiddelbart var klientellet i den yngre ende, med få undtagelser.

Der var eller er noget coolness over Studio 4. Jeg syntes, det fungerede ganske fint med mixet med cocktailbar og restaurant i samme lokale.

Der var ikke noget selvfed hipster og selviscenesættelse over Studie 4. Selvom deres stil godt kunne appellere til det. Tværtimod.

mde

Vurdering

Alt i alt fik vi en oplevelse, som på flere måder var atypisk. Maden var twistet, og bartenderne var for alvor gode.

Jeg ville nok have holdt maden lidt mere enkel. Færre elementer på tallerkenen, men jeg syntes, de slap heldigt afsted med det.

Generelt var der mange elementer på en del af retterne. Enkel kan man ikke kalde den. Fri leg var det heller ikke.

Jeg syntes, der blev banket til vores comfortzone, og det var med en vis spænding, vi gik til retterne.

Tilberedningen fejlede intet. Absolut intet. Portionsstørrelserne var gode. Nok de bedst dimensionerede jeg har oplevet i Aalborg indtil nu.

Vi brugte eller fik nok fem papirservietter hver den aften. Drop dem og få anskaffet nogle stofservietter. Det passer bedre til niveauet og stilen hos Studie 4.

Studio 4 har fundet sin plads. De skiller sig ud og formår at lave cocktails i den allerbedste liga. Men ikke mindst, lave dem så de passede til maden.

Det trækker op, da det er uhyre sjældent det lykkes – i hvert fald for mig. En anbefaling for en fejlfri aften med en betjening som matcher landets bedste restauranter.

Studio 4

Vesterå 4

9000 Aalborg

Telefon: +45 98 16 99 99

Mail: booking@studie4.dk

Website

 

Få plads til julemaden: Juleløb i Aalborg støtter udsatte børn

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Foto: Marcus Klepke
Foto: Marcus Klepke

Det er som regel ikke kalorierne, der bliver sparet på juleaften.

Men juleaftensdag har du mulighed for at slå to fluer med ét smæk – du kan nemlig få rørt kroppen, samtidig med du støtter et godt formål.

For andet år i træk er Broen Aalborg og FC Løb nemlig klar med en noget utraditionel optakt til den store aften.

Fra klokken 9-12 inviterer de nemlig til 2412 Run (eller en gåtur) langs Limfjorden, hvor du samtidig kan være med til at støtte udsatte børn og unge til en aktiv fritid i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Sidste år var en stor succes, hvor mere end 100 halvmarathon-løbere og omkring 200 mennesker lagde vejen forbi 2412 Run.

“I år er der allerede 105 halvmarathon-løbere tilmeldt, og vi håber på et ligeså flot fremmøde af besøgende i løbet af dagen,” fortæller Daniel Jensen, Næstformand for Broen Aalborg.

Det er kun, hvis man vil løbe halvmarathon, at man skal tilmelde sig på forhånd.

Har man blot lyst til at løbe eller gå et par runder, skal man bare møde op i tidsrummet mellem 9-12, og Broen Aalborg og FC Løb opfordrer alle til at møde op i nissehuer – eller i nissedragt, hvis man vil gå all in på julestemningen.

Løbet starter ved De Frivilliges Hus på Mølholmsvej 2 her i Aalborg.

Sidste års 2412 Run

Prominente gæster og en god sag

I år får 2412 Run desuden besøg af byrådsmedlemmerne Nuuradiin S. Hussein og Søren Kusk, samt AaB spilleren Kasper Risgaard.

Løbet foregår helt simpelt ved, at man løber (eller går) en fastlagt rute på 4,2 km langs Limfjorden.

Når man er færdig, skal man blot skrive navn og antal omgange på en deltagerseddel og aflevere den.

Jo flere runder du orker, jo flere penge kan BROEN Aalborg samle ind til udsatte børn og unge i Aalborg, da sponsorer giver et beløb pr. omgang der tilbagelægges.

Derudover har du selv mulighed for at lægge et beløb i indsamlingsboksen sammen med din deltagerseddel eller blive støttemedlem af BROEN Aalborg for 100 kr.

Frivillig forening hjælper udsatte børn og unge

BROEN Aalborg er en frivillig forening, der har til formål at hjælpe udsatte børn og unge til en aktiv fritid ved at støtte med betaling af kontingent og udstyr i situationer, hvor familien ikke selv kan klare udgiften eller har behov for støtte til, at børnene kommer i gang med en fritidsaktivitet.

Udover det hyggelige løb for hele familien, vil der også være løbere, som begiver sig ud på en noget længere distance, når de skal dyste på halvmaraton-distancen.

De er tilmeldt særskilt via FC Løb, som er stiftet af Finn Andersen og Charlotte Øllgaard. De løber samme rute, men hele fem gange, og de deltagende vil alle modtage en særlig 2412Run medalje.

Sidste år overførte FC Løb 5.570 kr til Broen, og med 105 tilmeldte i skrivende stund, er man sikker på at slå det beløb i år.

Er man blevet fristet af få lidt ekstra plads til både juleand, flæskesteg og andre godter, kan man finde mere information på deres Facebook-side, eller bare møde op mellem 9-12 mandag den 24. december og støtte den gode sag.

Hvad: Juleløb (2412Run)
Hvor: De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg
Hvornår: Juleaftensdag 24 december fra 9-12.