Stærk modstand venter Nordjylland: To Michelin-restauranter med i dysten

Skrevet af: Michael Qureshi
Casper Sander fra BØF i København
Casper Sander fra BØF i København

Det er et superstærkt hold, som Nordjylland sender til hovedstaden 20. august til Copenhagen Cook-off, hvor der venter en gastronomisk dyst mod København.

Fem af Nordjyllands bedste kokke er samlet og går benhårdt efter sejren. Men det tyder på, at der bliver kamp til stregen. For København må trods alt regnes som favoritter, eftersom de stiller med kokke fra to restauranter, der bærer de afgørende Michelin-restauranter.

Nordjylland topkokke Aalborg
De fem dygtige kokke der skal repræsentere Nordjylland. Fra venstre Mikkel Jensen (Rusk), Frederik Martinsen (Svinkløv), Mads Hyllested (Applaus), Simon Emil Christensen (Fyrklit), Søren Birch (Fusion)
Foto: Leerbech

Det er de københavnske toprestauranter Clou og AOC, der er repræsenteret i dysten. Clou bærer en Michelin-stjerne og AOC har hele to. Endnu har ingen nordjyske restauranter fået tildelt en Michelin-stjerne.

MigogAalborg.dk fik en snak med teamchef Casper Sobczyk om det kommende brag i København, der afholdes i forbindelse med Copenhagen Cooking, som er en stor 10 dages madfestival i hovedstaden.

Casper i Aalborg
Casper Sobczyk har stor succes med Søren K i Diamanten. Han er teamchef for København.

Casper Sobczyk er køkkenchef på restauranten Søren K, der er placeret i Diamanten. I en anmeldelse i april skrev aok.dk blandt andet, at Casper havde fået Diamanten til at funkle igen.

Hvordan ser I på den her dyst mod Nordjylland?

”Det er en supergod ide. Vi tror, det bliver hamrende sjovt. Der er altid sådan lidt fight mellem København og Jylland. Jyderne brokker sig lidt over, at de bedste anmeldere ikke rigtig kommer over til dem. Nu har jeg selv arbejdet flere år i Aarhus, og jeg må bare sige, at niveauet er blevet rigtig højt i det jyske. Især Aalborg skyder rigtig meget frem for tiden.”

Hvad bliver det for en konkurrence?

”Det bliver spændende at se, hvordan samarbejdet kommer til at glide. Normalt til en konkurrence så er det måske en kok og en elev, der repræsenterer et hold. Det er sjældent, at det er fem chefer på samme team. Så vi skal arbejde effektivt sammen og gå i samme retning. Men det er jeg også overbevist om, at vi er i stand til.”

Hvad betyder det for jer, hvis I vinder?

”Vi vil jo gerne vinde. Der kommer da en del fokus på det her. Det er trods alt ti mennesker, som folk i branchen kender. Så alle kommer til at vide, hvem der har vundet, og vi har ingen intentioner om et nederlag. Men når det er sagt, så ser jeg det også lidt som en oplevelse og godt for netværket. Det bliver også lidt hyggeligt at gå og drille hinanden. Jeg kender selv Søren Birch fra Fusion eksempelvis.”

Hvad kender du til det nordjyske niveau?

”Som nævnt så kender jeg Søren som en superdygtig kok. Ellers ved jeg, at det er alle nogle dygtige drenge, der kommer fra gode restauranter. Det er kokke, der er på vej frem og er på vej til at blive den nye generation af topkokke. Det er da farligt for os, at Nordjylland stiller så stærkt hold, men der er også et tårnhøjt niveau hos os, så vi skal nok vinde.”

Casper Sobczyk præsenterer her Københavns hold til Copenhagen Cook-Off.

Casper

Restaurant Søren K

“Jeg kan jo lige starte med at sige lidt om mig selv. Jeg arbejder på Søren K, som er en mellemklasse restaurant i København. Vi går meget op i smag og udseende. Jeg vil beskrive det lidt som et europæisk køkken med et moderne touch.”

Jonathan i Aalborg
Jonathan fra Clou med en Michelin-stjerne

Jonathan K. Berntsen

Restaurant Clou
De har en Michelin-stjerne. Det er et meget middelhavsinspireret køkken. Jonathan er meget fransk inspireret og elsker at bruge oliven og andet godt fra Middelhavet i sin madlavning. Det er superlækkert mad.

Sylvester i Aalborg
Sylvester Andersen fra den fornemme AOC restaurant med to Michelin-stjerner

Sylvester Andersen

AOC

Det er en to-stjernet Michelin-restaurant. De er vilde med det nordiske køkken. De er virkelig præcise i deres anretninger. De laver meget flot mad, hvilket selvfølgelig også har givet afkast i form af stjernerne.

Yves i Aalborg
Yves Le Lay fra Nimb Terrasse.

Yves Le Lay

Nimb Terrasse

“Yves er som navnet antyder af fransk afstamning. Han har været meget fransk men er blevet mere alsidig. Han kan heller ikke som jeg lide at binde sig. Man vælger den bedste gulerod, uanset om den kommer fra Danmark eller Frankrig. Mange sværger lidt for meget til det lokale.

Kasper i Aalborg
Kasper Sander fra BØF i København

Casper Sander

BØF

“Jeg har desværre først lige mødt Casper, og kan desværre ikke sige så meget om ham. Men han er selvfølgelig dygtig, ellers ville han ikke være på holdet.”

MigogAalborg.dk er stolte over at være mediepartner for det nordjyske hold, der sendes afsted til dysten i København. Vi vil de kommende fire uger sætte stor fokus på eventet, som vi ser som et stort skridt i retning af den eksplosive udvikling der er på den gastronomiske kvalitet i Aalborg og i resten af Nordjylland.

SAMARBEJDSPARTNERE

Kruse Development (arrangør)

Nordjyske Restauranter

Visit Nordjylland

Visit Aalborg

Food College

UCN

Food Organisation

MigogAalborg.dk

Gastromand.dk

Møllers Fiskeeksport

AB catering

Fik du læst baggrunden for dysten i København?

Vild kokke-kamp: Fem nordjyske top-kokke skal dyste i København

To interviews med profilerne på Nordjyllands mandskab

Mikkel Jensen fra Rusk

Mikkel har knoklet sig til tops: De sagde kokke døde som 40-årige

Mads Hyllested fra Applaus

Mads er anfører for Nordjylland: Han er manden bag hotte Applaus

 

Asiatiske fristelser i midtbyen: NOBU vil skille sig ud med nyt menukort

Skrevet af: Frederikke Hougaard Hansen

I Jernbanegade 2 ligger et af de steder i Aalborg, hvor du kommer tættest på Asien.

NOBU street food har længe været kendt som Thai Garden, indtil restauranten sidste år ændrede koncept og skiftede navn.

Xuan Thanh Ngo står i spidsen for den familieejede restaurant, og kunne for nylig præsentere et helt nyt menukort!

”De mindst populære retter er blevet fjernet fra kortet, mens nye og mere autentiske retter er blevet tilføjet,” fortæller Xuan til MigogAalborg.

Menuen er altså fyldt med lækre asiatiske fristelser, som bringer smagsløgene på en rejse helt om på den anden side af jorden –  man vælger selv hvor rejsen går til blandt landene Vietnam, Japan, Thailand og Korea.

Vi har selvfølgelig været forbi til en lille rundrejse og en smagsoplevelse uden lige.

En familie med passion for mad

Xuans far ejer NOBU street food, og havde længe drevet restauranten, inden Xuan selv overtog driften.

”Jeg har arbejdet i restauranten siden jeg var 18 år, hvor jeg både har været opvasker, tjener, kok og nu også driftschef,” siger Xuan.

Restauranten har altså altid været et sted, hvor Xuan og også hans familie har brugt meget tid. Ud over ham selv og hans far, arbejder også hans mor og kæreste på NOBU, og det giver uden tvivl en helt særlig stemning, som kan mærkes hos restaurantens gæster.

Passionen kan både mærkes og smages, og har man bare lidt forstand på asiatisk street food, så ved man, hvor mange timer der ligger bag de himmelske smage.

NOBU satser på autentisk asiatisk street food 

Xuan og hans familie oplevede en nedgang i salget, da Thai Garden var kendt som en buffetrestaurant.

”Med det koncept fik vi mange konkurrenter, så vi har valgt at gå tilbage til vores rødder og se på vaskeægte asiatisk street food, når det er bedst,” siger Xuan og tilføjer:

”Vi har været nødt til at rebrande os selv for at få omsætningen op, så derfor startede vi NOBU street food med a la carte retter.”

Aalborg er så småt ved at vænne sig til det ægte asiatiske køkken – for det ér altså så meget mere end nudler eller ris med friturestegt kød.

Trods høj autenticitet og kvalitet er priserne så lave, at selv de studerende kan følge med! For kun 55 kr. får du en lækker asiatisk appetizer, og for omkring de 100 kr. en hovedret.

Nomineret til Nordjyllands bedste take away

NOBU street food har ikke eksisteret længe, men det har slet ingen betydning, når det kommer til at levere varen – og så endda som nogle af de bedste i hele Nordjylland.

Til Danish Take Away Awards, som er præsenteret af Just Eat, var NOBU street food nemlig nomineret i kategorien: Nordjyllands bedste take away.

Der har dog været tæt kamp om den prestigefyldte titel, og NOBU street food måtte se sig besejret af Nanking Grill i år.

Ikke desto mindre er der store forventninger til næste års Danish Take Away Awards.

Japansk ramen hitter på NOBU street food

Til dem som ikke kender til det, så er ramen en japansk nudelsuppe – og en meget tidskrævende en af slagsen.

Hele 14 timer tager det at koge en suppe, som er helt perfekt og lever op til standarden på NOBU street food.

”Ramen er meget populært i USA og er i de seneste par år også blevet en trend i København og Aarhus. Vi koger flere hundrede liter suppe om ugen, så noget tyder på at aalborgenserne langt om længe også er begyndt at få øjnene op for det,” siger Xuan.

Måske du har rejst i Asien og drømmer dig tilbage til det asiatiske køkken, eller måske du stadig mangler at få en ægte asiatisk og ikke mindst autentisk madoplevelse? Uanset hvad har vi fundet løsningen til dig: NOBU street food!

Se det nye menukort her

Helt unik spiseoplevelse: Fem af byens bedste laver igen kokketræf

Skrevet af: Michael Qureshi

Fem af Aalborgs bedste restauranter ligger placeret lige omkring eller langs selve Havnefronten.

Restaurant Fusion, Prinses Juliana, JØRN, Bistro V og Musikkens Spisehus kan alle prale med en fantastisk udsigt lige ud til Fjorden. Og der noget helt særligt romantisk og hyggeligt at få serveret lækker mad med byens bedste udsigt.

Disse fem restauranter har også allieret sig i et stærkt samarbejde, som de kalder Spis på Havnefronten.

Det blev skudt i gang her i foråret, hvor de fem restauranter lavede et såkaldt “kokketræf” på samme aften.

Det gør de igen allerede næste år. Datoen er netop meldt ud, og det bliver torsdag den 1. februar.

I år er MigogAalborg mediepartner på arrangementet på denne dato.

Sidste gang man afviklede denne sublime aften med en helt unik spiseoplevelse, blev arrangementet udsolgt på ganske få timer.

10 serveringer og vin- og øl menu for 595 kr.

Når man ser, hvad man får med i “pakken”, er der i hvert fald noget for pengene. Hele 10 serveringer som bliver efter social dining-konceptet, vin- og øl menu med 4 glas vin og en øl samt en cocktail for kun 595 kr. per person.

Når man ser på antal serveringer, drikkevarer og så det gastronomiske topniveau man får i den samlede pakke, så kommer der ikke mange arrangementer i 2018, der kan matche det her på pris og oplevelse.

Restauranterne samlet ved sidste event

Aftenen kommer til at forløbe således, at hver af de fem Havnefronts-restauranter kommer med to lækre serveringer hver, og det bliver på hyggelige Restaurant JØRN, som i den grad har en lækker placering i Utzon Center.

“Vi er gået ind det her fællesskab, fordi vi gerne vil skabe nogle anderledes initiativer i Aalborg. Det er også en måde at gøre opmærksom på os selv. Når det ikke er sommersæson, og de mørke aftener kommer, så kan restauranterne på Havnefronten godt blive “glemt”.

Så det er vores måde at skabe noget, der er lidt ud over det sædvanlige. Vores første arrangement på Fusion var en forrygende succes med glade gæster, og det var en rigtig hyggelig aften,” siger Pernille Bertelsen fra Bistro V til MigogAalborg.

De håber at fylde JØRN med deres fantastiske lokaler og udsigt torsdag den 1. februar, hvor man bliver revet lidt rundt i gastronomiens verden.

Alt fra Fusions asiatiske specialiteter, Julianas gourmet, Bistro Vs franske stil, JØRNs kreativitet til det sprøde set-up fra Musikkens Spisehus.

“Det gode ved vores samarbejde i de her fem restauranter er jo, at vi slet ikke ligner hinanden på nogen punkter. Vi har hver især fokus på vores kernekompetencer, og den mad som vi brænder for at lave. Det er en rigtig god måde, at få vist, hvad alle kan på en og samme aften,” siger Pernille Bertelsen.

Det her kunne måske være den ekstra julegave eller nytårsgave i huset, at man overrasker den anden med en helt unik spiseoplevelse i Aalborg i februar.

Du kan bestille pladser allerede nu – lige her

Her kan du se de fem forskellige menuer fra restauranterne i samarbejdet Spis på Havnefronten


Hver restaurant stiller med to lækre serveringer samt vin- eller øl

Prinsesse Juliane

Sprød torske Brandade med ryge ost sifon og broken gel på rødbede

Tatar af okse medd frisk ost, hørfrø og sprøde grønkål

Bistro V

Rørt sirius ost i hjertesalat og øllebrøds crumble

Æbletærte med pisket creme duble, vanilje og marange

Fusion

Tun sashimi med fiske-lime sauce, mango og mynte

Krustade fyldt med tatar og kimchee

JØRN

Glaseret oksespidsbryst med ingefær, saltbagte rødbeder og
peberglace

Majskylling med perlebyg, parmesan og trøffel.

Musikkens Spisehus

Blæksprutte m/mango pistacie og ingefær

Vagtel morkel og risotto

Sidste år blev billetterne revet væk – skynd dig og book allerede nu her

Filmen får vilde anmeldelser: Star Wars-figurer “angriber” Aalborg lørdag

Skrevet af: Michael Qureshi

Star Wars: The Last Jedi fik verdenspremiere onsdag.

Anmeldelserne svømmer over med gigantiske roser til den seneste film i det populære Star Wars-univers, hvor hovedpersonerne er Rey, Finn og ikke mindst får Luke Skywalker en fremtrædende rolle igen.

Både danske og internationale medier giver topkarakterer til filmen, der i Aalborg kan ses i Nordisk Film Biografer både i Kennedy Arkaden samt i Shoppen i City Syd.

Ankommer en hel horde fra Star Wars

Og det er netop i Shoppen, at der sker noget helt ekstraordinært på lørdag.

Her ankommer en hel horde af Storm Troppers, Darth Vader og en masse andre af de kendte figurer fra Star Wars universet. Og det er ikke bare fastelavns-udklædning, de tropper op i. Det er stort set kostumer, de bruger også bruger i filmens verden, og som i flere tilfælde er købt på internationale auktioner.

Der ventes langt over 30 af de her figurer i Shoppen, som bliver noget af et særsyn. Er man Star Wars film er det her The Place to Be på lørdag fra formiddagen og op til aften.

Foto: Shoppen

Der snakkes endda om en parade ved 13.30 tiden, uden det dog er blevet bekræftet.

Hos Shoppen i City Syd glæder man sig meget til at få “fornemt” besøg af de kendte figurer.

”Vi glæder os rigtig meget til at få besøg af de seje figurer fra hele Star Wars universet nu på lørdag her i Shoppen. Det var en stor succes sidste år i december, hvor vi havde nogle af figurerne på besøg, men denne gang kommer de jo næsten dobbelt så mange.

Så jeg er sikker på ,det bliver helt vildt på lørdag. Vi kommer til at have nogle fotospots, så der er god mulighed for at tage nogle seje billeder sammen med figurerne,” siger centerchef i Shoppen, Natascha Frost til MigogAalborg.

Læste du om Aalborg-iværksætterne, der har “vundet” chancen for at låne to butikslokaler midt imellem alle de store butikker i Shoppen? Ellers så læs med her

Blandt de store butikker: Iværksættere har fået plads i Shoppen

Skrevet af: Michael Qureshi
Furn Denmark har
Furn Denmark har "vundet" et butikslokale i Shoppen

I oktober afholdt Shoppen i City Syd iværksætterdage, hvor en masse ihærdige nordjyske iværksættere deltog.

Her var hovedpræmien, at man kunne “vinde” et større butikslokale i december og januar i Shoppen og være med på lige fod mellem store kæder som Bahne, Elgiganten og H&M.

Furn Denmark blev kåret som vinder.

Furn Denmark fremstiller lækre kvalitetsmøbler, hvor funktionalitet og design er vigtig.

Furn Denmark anvender udelukkende topkvalitetsmaterialer, som giver deres møbler en meget længere levetid end andre lignede produkter. Deres serie består lige nu af en børnestol, børnesofa samt en multimadras.

Viste stort engagement

De har nu åbnet et lækkert showroom i Shoppen, hvor de udstiller deres fine kvalitetsmøbler. Dem kan du besøge i Shoppen i december og januar.

“Vi valgte Furn Denmark som vindere af konkurrencen om at blive Shoppens iværksætter, fordi de havde gjort så meget ud af deres stand til Iværksætterdagene, og de viste stort engagement.

Det er tydeligt, de brænder for det. De har nu fået skabt et super fint showroom i et af Shoppens lokaler, hvor de viser deres flotte møbler frem,” siger Natascha Frost, centerchef i Shoppen.

DesignerShoppen er også i december

Der var dog også andre, som var så heldige at få lov til at få en helt ekstraordinær eksponering.

DesignerShoppen består af de to seje iværksættere Frederik Hector og Knappmann Design, der sammen har skabt denne inspirerende butik med deres unikke designs.

De mødte hinanden til Iværksætterdage i Shoppen i oktober, og nu har de fået muligheden for at være i Shoppen frem til nytår med konceptet DesignerShoppen.

Mærket Frederik Hector går efter de stilbevidste fyre, og har bl.a. åbnet en ret lækker butik midt i Aalborg. Det kan du læse mere om lige her

Frederik Hector butikken i Aalborg

Frederik Hector er et nyt herretøjsmærke, hvor ideen ikke bare handler om at klæde en mand pænt på, men mere handler om at assistere individet til at opnå det bedst mulige udseende i tøjet.

Flere brands i samme butik

Hos Frederik Hector stræber de efter at gøre hvert stykke tøj ekstraordinært med de bedste kvalitetsmaterialer, flotte design og fremragende pasform.

Knappmann Design er en smykkevirksomhed, der beskæftiger sig med smykker lavet i ædelmetaller, som guld og sølv.  Knappmann Design er stiftet af Michelle Knappmann, der designer og laver alle smykkerne selv. Michelle henter inspiration fra sit eget liv, når smykkerne skal designes.

“DesignerShoppen kom til, fordi vi også fik et rigtig godt indtryk af disse to iværksættere til Iværksætterdagene. Og så fik vi denne idé om at prøve at skabe noget anderledes ved at sætte de to brands sammen i en butik.

Det er inspirerende at se, hvordan der på meget kort tid er blevet skabt to super fine butikker, og de er bestemt et besøg værd,” siger Natascha Frost.

En time fra Aalborg: Næste år åbner hotel i toppen af træerne

Skrevet af: Michael Qureshi
Illustration: Arkitekt Sigurd Larsen
Illustration: Arkitekt Sigurd Larsen

Et helt unikt hotel i Danmark er ved at blive realiseret her i Nordjylland.

Blot en times kørsel fra Aalborg i Als Odde vil brødrene Rasmus og Lasse Dybæk opføre ni hotellejligheder i toppen af trækroner i en skov.

Det lyder nærmest som noget fra Avatar eller Tarzan, men i Sverige har man eksempelvis allerede noget lignende i Treetop Hotel Sweden.

Det er brødrene familie, der ejer skovområdet, og i flere år har de arbejdet intenst med ideen. Nu er den klar til at blive realiseret for et større millionbeløb.

Den første er den sværeste

Planen er i første omgang at opføre tre hotellejligheder i trækronerne i 2018, og forhåbentligt bliver det en succes, så der kan bygges seks mere.

”Det sværeste er den første, for det er med den opførelse, vi for første gang skal lægge vand og el ind. Derfor er det her, vi lægger alle vores kræfter lige nu,” siger Rasmus Lybæk til mediet Heartbeats.

Illustration: Arkitekt Sigurd Larsen

Der bliver forskel på højderne på “hotellet”. Den laveste hytte skal placeres fire meter over jorden, mens “Penthousen” får gulv 12 meter oppe.

Det bliver muligt at tilgå lejlighederne via trapper. Dog foregår bad i et fællesområde nede på jorden.

Du kan støtte via crowdfunding

Løvtag får støtte fra LAG Himmerland plus en række investorer inklusiv brødrene selv. Derudover håber man at hente mindst 350.000 ved crowdfunding via Kickstarter.

Her kan man blandt andet indbetale 2500 kr. som man så kan konvertere til en weekend på det kommende “hotel”, når det står færdigt.

Hidtil er der samlet knap 30.000 kr. ind. Du kan også støtte projektet på Kickstarter lige her