Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Står klar med nye tiltag: Magasin genåber på onsdag i Aalborg

Af Michael Qureshi

Foråret og sommerens nye kollektioner er i fuld gang med at blive pakket ud.

Onsdag den 21. april slår Magasins syv stormagasiner endelig dørene op igen, hvor kunderne kan glæde sig til forretningernes velkendte services.

Siden torsdag den 17. december, midt i årets mest travle periode, har alle Magasins fysiske forretninger været nedlukkede.

Det betød, at langt de fleste medarbejdere i perioden frem til nu har været hjemsendte.

Nu er de tilbage og i fuld gang med at gøre klar til den dag, som har været længeventet.

Har savnet kunderne

Julen er pakket væk, og foråret er disse dage i fuld gang med at blive pakket ud, og hos Magasin i Aalborg glæder man sig til at invitere kunderne indenfor i trygge rammer:

“Det er helt fantastisk, at vi nu endelig kan slå dørene op og byde vores kunder velkommen i forretningen igen. Vi har virkelig savnet dem, og vi glæder os rigtig meget til tage varmt imod dem igen.

Lige nu bruger vi alle kræfter på at gøre klar til genåbningen, således det er muligt at handle trygt og sikkert hos os,” lyder det fra Tina Mikkelsen, der er Store Manager i Magasin Aalborg.

Massevis af spritstandere, corona-guides, vagter, trafiktællere og trænede medarbejdere er klar til at tage imod kunderne fra onsdag, og alene på håndsprit og ekstra rengøring har Magasin brugt over 2 mio. kr. for at kunne sikre den maksimale hygiejne i forretningerne og bag kulisserne.

Under nedlukningen er ingen medarbejdere blevet opsagt, og når Magasin om få dage åbner igen, skal der ansættes flere end 100 nye kollegaer på tværs af landets syv Magasin-forretninger.

Genåbner med velkendte services

I den nedlukkede periode har Magasin gjort sit for at opretholde det store kundefokus – blot begrænset til onlineuniverset.

Men fra onsdag den 21. april kan kunderne igen få glæde af de mange services, der trods alt føles bedst, når man kan opleve og nyde dem i en fysisk forretning.

“Mange af vores services er under nedlukningen blevet overført til vores onlineunivers, men vi glæder os utrolig meget til igen at møde vores kunder fysisk.

Vi ved, at mange har savnet netop den fysiske service og oplevelse, og vi er mere end klar til at byde vores kunder velkommen i magiske Magasin,” udtaler Tina Mikkelsen.

Magasin genåbner med følgende services: Personlig Shopper, Gave Shopper, Beauty Shopper, Lingeri Shopper, Beauty-behandlinger og Duftkonsultationer.

Alle services er fortsat tilgængelige online for alle danskere, der fortsat ikke er helt trygge ved at begive sig ud i den delvist genåbnede virkelighed.

Del artikel

Andre læser også