Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Står klar i 2021: Nyt byggeri får både boliger, bytorv og supermarked

Af Christine Luca Hornemann

I 2021 vil 132 familier rykke ind i nye attraktive lejligheder på hjørnet af Sohngårdsholmsvej og Universitetsboulevarden.

Det nye byggeri, også kaldet KOA-projektet, kommer til at bestå af private og almene boliger.

Det er Vivabolig og Sundby-Hvorup Boligselskab der er gået sammen om at opføre de nye boliger og erhvervslokaler.

Blandet boliger skaber et dynamisk miljø

Den nye karrébebyggelse byder på 112 almene familieboliger samt 20 private boliger, og byggeriet er derfor i tråd med ‘Aalborg-modellen’.

I de nederste to etager af byggeriet kommer der et supermarked, en cafe og et erhvervslejemål samt parkeringsanlæg.

Blandingen af almene og private udlejningsboliger samt erhverv skal bidrage til en mangfoldig og levende beboersammensætning.

Samtidig vil byggeriet også åbne sig ud mod omgivelserne med offentligt tilgængelige arealer med blandt andet et nyt bytorv, en landskabstrappe og åbne arealer ud mod Universitetsboulevarden.

Byggeriet opføres i gule og sandfarvede teglsten. De åbne gårdrum vil være begrønnet, og beboerne kan nyde den store tagterrasse, der ligger ovenpå byggeriets erhvervslejemål.

På de fire øverste etager i tårnbygningen er der desuden store indbyggede altaner med udsigt over Aalborg.

Både Vivabolig og Sundby-Hvorup Boligselskab er en del af BoiNord, der er Nordjyllands største udlejningsportal. Derfor vil de nye almene familieboliger i Aalborg blive udlejet gennem BoiNord.

Området bliver et knudepunkt i Aalborg i takt med, at den nye BRT-buslinje begynder at køre gennem bydelen.

Læs meget mere omkring byggeriet her.

Del artikel

Andre læser også