Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spritten vil tiltrække turister fra hele verden: Få et unikt indblik i planerne tirsdag

Af Michael Qureshi
Illustration: Praksis Arkitekter
Illustration: Praksis Arkitekter

Den gamle spritfabrik i Aalborg er det største sammenhængende fredede industrianlæg i Danmark.

Derfor bliver det et helt kunstværk i sig selv at skabe et af Danmarks mest attraktive områder, som kommer til at vække international opmærksomhed.

Tirsdag d. 4. juni kan du helt ekstraordinært få de seneste detaljer og se forslag til Sprittens kommende udvikling på et gratis borgermøde. Du kan tilmelde dig her. 

Se hele programmet for aftenen nederst i artiklen.

Helt eksklusivt er Borgmester Thomas Kastrup-Larsen, Kulturrådmand Mads Duedahl, Rådmand for By- og Landskabsforvaltning Hans Henrik Henriksen samt Aalborgs stadsarkitekt samlet for at gøre alle klogere på det store byudviklings

Omdannelsen af den gamle spritfabrik på Spritten til et nyt byrum, beboelse og artcenter er nemlig tættere på end før.

Forleden skrev vi om 600 nye boliger på Spritten, der er ved at blive bygget.

Men på den østlige side af Spritten står de fredede bygninger, der skal omdannes.

To tegnestuer er tilbage i opløbet

Det nye artcenter har været udbudt i en konkurrence, og nu har man indsnævret feltet fra fem til to tegnestuer.

Tilbage i konkurrencen er Praksis Arkitekter og Bertelsen & Scheving Arkitekter.

De har fremlagt to spændende projekter som begge vil skabe stor opmærksomhed internationalt og uden tvivl tiltrække turister fra hele verden.

Aalborg har i forvejen fået stor international opmærksomhed i år fra New York Times, der netop har haft deres journalist og fotograf til at nærstudere vores by. Læs om det her.

Spritten bliver Aalborgs nye hotte bykvarter med fokus på kunst og kultur

De to arkitektfirmaer er valgt blandt fem rådgiverteams, der i starten af året blev udvalgt til at afgive deres bud på at udforme et kunstcenter og en plan for byrummet omkring den fredede industri-arkitektur.

Artcenteret skal være et internationalt artcenter, der i samspil kan indgå med monumentalværket Cloud City der koster 100 mio. kr., skabt af den argentinske kunstner Tomás Saraceno.

Spritten vil tiltrække turister fra hele verden: Få et unikt indblik i planerne tirsdag
Cloud City

Derudover rummer forslagene en helhedsplan for området, der omfatter byrummet omkring det nye Artcenter, omdannelsen af den eksisterende havnefront og klimatilpasning mod Limfjorden.

Begge tegnestuer har givet et bud på et udstillings-område i den fredede værkstedsbygning og kedelhal.

 

Spritten vil tiltrække turister fra hele verden: Få et unikt indblik i planerne tirsdag
Illustration: Bertelsen & Scheving

Bertelsen & Scheving Arkitekter har valgt en løsning, der etablerer den nye udstillingsbygning i forlængelse af de fredede industrihaller.

Her vil man bygge i mursten og skabe venetiansk stemning med smalle passager, der fører videre til en åben plads, hvor Saracenos værk skal stå.

Spritten vil tiltrække turister fra hele verden: Få et unikt indblik i planerne tirsdag
Illustration: Praksis Arkitekter

I forslaget fra Praksis Arkitekter er nybyggeriet placeret ovenpå de eksisterende bygninger med en skæv-takket facade, der giver et unikt udstillingsrum indenfor og et levende udtryk udenfor.

I denne løsning bliver Saracenos Cloud City placeret i en skål-konstruktion i terrænet.

Begge forslag lægger op til, at Saracenos værk ændrer udtryk efter vejret.

Der går stadig lidt tid, før vi ved hvem af de arkitektfirmaer, der løber med sejren, da Praksis Arkitekter og Bertelsen & Scheving Arkitekter skal arbejde videre med opgaven de kommende måneder.

Det forventes at blive offentliggjort til efteråret.

Hør om de to nye projekter til borgermøde på Spritten

Spritfabrikken er Aalborg i destilleret form – en industri- og kulturhistorie med nyt potentiale:

“Vi står nu med to fantastiske projekter af internationalt format, der for alvor vil sætte Aalborg på verdenskortet. Det er to projekter, som vil vække lokal stolthed, uanset hvem der ender med at gå hele vejen.

Borgere og besøgende vil få stor glæde af endnu en etape i vores omdannelse af havnefronten med et spændende nyt byrum ved Limfjorden, siger Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune og understreger;

”Vi udvikler Aalborg sammen, og denne omdannelse er et fantastisk eksempel på, at vi i fællesskab kan nå helt nye dimensioner indenfor kultur og store oplevelser.

Transformationen af spritfabrikken er kunst, arkitektur og byudvikling i skøn forening, og vi glæder os til at vise borgerne detaljerne i de to forslag.”

Aalborg Kommune præsenterer de to projekter for alle interesserede på et borgermøde den 4. juni klokken 17-19 i Boxtowns lokaler på den gamle spritfabrik, C. A. Olesens gade 1, 9000 Aalborg.

Det er gratis – og du kan tilmelde dig her

Program:

17:00 Velkomst – Borgmester Thomas Kastrup-Larsen
17:15 Cloud City og Artcenter Spritten – rådmand Mads Duedahl
17:30 Arkitektkonkurrencen og udviklingen af Spritten – stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen
17:45 Praksis Arkitekter fortæller om deres projektforslag
18:05 Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS fortæller om deres projektforslag
18:25 Spørgsmål og diskussion – ordstyrer rådmand Hans Henrik Henriksen
18:40 Kort rundvisning på Spritten
19:00 Tak for i dag

Del artikel

Andre læser også