Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En hård beslutning: Projekt Spritten sættes i bero på ubestemt tid

Af Stine Kjølby Christensen

Projektet på den gamle spritfabrik i Aalborg har længe været på alles læber.

“Spritten” skulle være en vigtig brik i at slå Aalborg fast på Danmarkskortet og en attraktion, der både skulle højne byens stolthed og samtidig være et trækplaster for turister fra hele verden.

Der har været flere bump på vejen i forhold til projektet, men ikke desto mindre har de store ambitioner været bibeholdt.

En hård beslutning.

Nu er der dog trist nyt fra folkene bag.

På Facebook skriver Spritten, at projektet er sat i bero på ubestemt tid.

“Vi har besluttet at sætte projektet omkring Spritten i bero på ubestemt tid. Samtidig vil vi bede det kommunale tilsyn undersøge Aalborg Kommunes ageren i sagen.

Det sker efter Aalborg kommune har taget initiativ til en udbygningsaftale med os, som vores juridiske rådgivere har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af,” skriver de på Facebook og fortsætter:

“Det er afgørende for os, at alt omkring Spritten A/S foregår efter bogen, derfor har vi følt os nødsagede til at træffe den hårde, men nødvendige beslutning af sætte projektet i bero.”

MigogAalborg arbejder på at få en uddybende kommentar om sagen.