Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sporløst forsvundet: Politiet leder fortsat efter savnet 56-årig mand

Af Emil Kjær Jørgensen
Politigården i Aalborg. Foto: Henrik Madsen
Politigården i Aalborg. Foto: Henrik Madsen

Siden mandag den 5. september 2022 har Nordjyllands Politi ledt efter den 56-årige Erik Fligor fra Aalborg, der ikke er set siden, han pågældende mandag gik tur på Mølleparkvej i Aalborg.

De pårørende er meget bekymrende for ham. Alle oplysninger skal gå til politiet på telefon 114.

Det oplyser efterforskningsleder, politikommissær Michael Karstenskov, der benytter lejligheden til, igen, at række ud til offentligheden. Han opsummerer efterforskningen sådan: 

”Vi ser med stor alvor på sagen, og vores patruljer har, siden vi modtog anmeldelsen, ledt intenst efter ham, og efterforskningen forfølger forskellige mulige spor, blandt andet på baggrund af henvendelser fra offentligheden, men vores efterforskning i sagen har desværre endnu ikke givet os et gennembrud.”

Ring til 114 hvis du har oplysninger i sagen

Derfor opfordrer Michael Karstenskov borgerne til straks at rette henvendelse til politiet på telefon 114, hvis man har set den savnede – eller hvis man i øvrigt har andre informationer om, hvor Erik kan have taget ophold.

”Ring til os med det samme på 114 – og gør det hellere en gang for meget end en for lidt. Det kan nemlig være lige præcis din lille oplysning, som bidrager til sagens opklaring,” lyder den helt klare anbefaling fra efterforskningslederen.

Politiet har – siden den savnede gik mandag på Mølleparkvej i Aalborg – ingen viden om, hvor hans færden præcist gik hen.

”Derfor søger vi bredt, og vi er i den forbindelse også i dialog med organisationen Missing People, der støtter og hjælper. Vi opfordrer desuden borgerne til at kigge i baggårde, skure, udhuse, m.m. for  at se, om den savnede skulle være der,” siger Michael Karstenskov. 

Den savnede Erik Fligor beskrives som dansker, 180 – 185 cm høj, har mørkt/grålig kort hår, er slank af bygning og var, da han gik, iført blå cardigan sweatshirt/trøje, sandfarvet shorts, som går ned til knæene samt sorte tennissko.

Del artikel

Andre læser også