Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Take Away

Bedste take away og mad ud af huset i Aalborg

Aalborgs madscene byder på noget for enhver smag, og i denne guide finder du masser af forslag og spændende steder, du kan bestille lækker take away fra. Uanset om du er på jagt efter sund take away og en god salat til frokost, eller om du craver en pizza eller en snasket burger efter gårsdagens tur i byen, så er der med sikkerhed et sted for dig.

Aalborg byder nemlig på alt fra smagfuld indisk take away, autentiske mexicanske retter og den lækreste tapas, til sushi, gourmet og ikke mindst vegetar og vegansk take away. Så gå på opdagelse i vores guide, og klik dig ind på spisestederne på listen herunder for at finde information om stedernes menu, beliggenhed og link til bestilling.

Bon appetit!

Filtrer Take Away

Smagfuld take away i hverdagen

Har du også en dag i dag, hvor du bare ikke gider hjem til kødgryderne? Eller har du for længst opgivet madpakken til frokost på kontoret? Så bare rolig: Aalborgs take away steder står altid klar til at levere den bedste mad ud af huset til alle anledninger og lejligheder.

Hos Vaca finder du f.eks. den lækreste mexicanske take away komplet med sprøde, hjemmelavede nachos, syrlig tomatsalsa og bløde tacos, mens MikMik sørger for lækker take out fra det Thailandske køkken. Begge ligger i Reberbansgade med let adgang via Vesterbro. 

Er du nysgerrig på, hvilke andre take out steder der befinder sig i den mere krydrede kategori, finder du vores liste over asiatisk, indisk og thai take way i Aalborg her.

Og så er der sushi

– behøver vi at sige mere?

For mange er sushi en stabil go-to, når take awayen i hverdagen skal være lidt ekstra lækker. Og heldigvis finder du noget af det bedste af slagsen i Aalborg, som du let kan tage med hjem, nyde langs havnen eller i en af byens parker.

Den smagfulde fisk og det store udvalg af rolls gør sushi til en oplevelse for smagsløgene hver gang. Og nok er der flere sushi varianter, end der er sushi restauranter i byen – men ikke desto mindre findes der en lang række steder, hvor du kan få sushi som take away i Aalborg.

Tag syden med hjem 

Det italienske køkken er blandt et af verdens mest populære. Og de cremede pastaretter og sprøde pizzabunde kan da også få de flestes munde til at løbe i vand. 

Heldigvis behøver man ikke rejse 1100+ kilometer gennem Europa for at få en ægte, italiensk smagsoplevelse. Flere steder finder du nemlig italiensk take away i Aalborg

Aalborg Street Food kan du blandt andet besøge Fratelli De Amicis Pizzaria, der bestyres af tre italiensk brødre, som bringer den autentiske smagsoplevelse direkte over disken, så du kan tage din pizza med dig og nyde den, hvor du vil.

Det samme gælder for Restaurant Azzura, der er blandt byens mest populære take away steder, når man har lyst til italiensk pizza tilpasset de danske smagsløg.

Vender vi snuden mod det spanske, er tapas som take away også en af de helt store vindere hos aalborgenserne. Med masser af små retter, smagfulde spreads, spændende oste og altid lækkert brød kan du roligt bestille tapas som take away i Aalborg, næste gang der skal hygges på terrassen med god mad.

Udbringning og levering af fast food i Aalborg

Vi kan naturligvis ikke snakke take away uden også at snakke burgers. Og her mener vi den gode, snaskede, fedtede udgave af slagsen, som hurtigt langes over counteren rundt om i byen.

Og vi kender det allesammen. Nogle gange må det bare gerne bare gå lidt tjept, og nogle gange er det også fint at ignorere kalorietælleren for en stund eller to. Og selvom mange forbinder take away burgere med tarvelige tømmermænd dagen derpå, så gør en burgermenu det også godt på en almindelig hverdagsaften eller som erstatning for den tørre rugbrød til frokost.

Her er naturligvis tale om fast food af den solide kaliber. Men hvis formålet generelt er, at det hele bare skal gå lidt stærkt, så har vi naturligvis også samlet en liste over hurtig take away her.

Ved nogle take out steder kræver det, at du selv henter din mad, mens flere af spisestederne i Aalborg tilbyder udbringning og levering på privatadresser, alt efter hvor du bor, og hvor meget du bestiller for. Nemmere bliver det snart ikke.

Gode take away steder i Aalborg gør hverdagen nemmere 

Med take out i Aalborg slipper du for den tarvelige madpakke, for at bekymre dig om aftensmaden, eller for at lave mad til større flokke, når familie eller venner kaldes til samling. Det må gerne være nemt, hurtigt og ligetil – og at det så er lækkert og billigt samtidig, gør kun det hele bedre!

Her i spiseguiden finder du således en oversigt over en række af Aalborgs bedste take away steder, så alt du selv skal gøre er at lytte til din mave og kaste dig over en af de mange lækre tilbud og menuer.

God fornøjelse.