Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bedste sushi i Aalborg

Der er ingen tvivl om, at Aalborg elsker sushi. Og det forstår vi godt her på redaktionen – for den populære japanske nationalret er med sin lækre, friske fisk, marinerede ris og smagfulde kombinationer en sand delikatesse og en sikker vinder, hver gang!

Her på siden har vi samlet en oversigt over nogle af de bedste og mest velbesøgte sushi restauranter i Aalborg. Du finder både steder med all you can eat sushi, såvel som buffeter, take away og det lækre running sushi-koncept.

Så slå dig løs og smag dig frem til, hvilket sted, du synes, leverer Aalborgs bedste sushi.

Smagsoplevelser ud over det sædvanlige

De fleste sushielskere har allerede lagt turen forbi Karma Sushi og SushiMania i Aalborg. Begge steder finder du den klassiske sushi, som vi kender den herhjemme med forskellige rolls og lækker sashimi to go.

Mange forbinder sushi med forkælelse – når det hele gerne må være lidt lækkert. Men skal du have en oplevelse, du sent vil glemme, og vil du prøve at smage sushi på en anderledes, men fuldstændig ekstraordinær måde, så kan vi anbefale dig at tage turen forbi Fusion.

Her er sushi ikke bare sushi, men nærmere en gastronomisk drøm af unikke sammensætninger af de friskeste råvare og smagfuld fisk og skaldyr. Der er tale om en uhørt kvalitet, hvor både de fysiske rammer og selve menuen er oplevelser i sig selv.

Fra Skalborg og City Syd til sushi i Nørresundby

Uanset hvor du befinder dig i byen, er det næsten altid muligt at finde god sushi i nærheden. Når du klikker dig ind på de forskellige sushirestauranter her på siden, finder du alt du skal vide om stedets placering i byen, så du let kan finde den nærmeste sushi.

De fleste sushi restauranter i Aalborg tilbyder deres menuer som take away, så du har mulighed for at tage din sushi med hjem og nyde foran fjernsynet, eller tage den med i parken eller ned til havnen, når der skal hygges alene, med vennerne eller din date.