Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Spis-ude-hjemme påskefrokost: Applaus har lækker påskemenu klar

Af Michael Qureshi

Påsken er lige rundt om hjørnet.

Normalt en højtid, hvor vi samles med venner og familie og spiser godt.

Men sådan bliver det ikke i år.

I hvert fald ikke den del med at mødes med alle dem vi holder. Men Corona-krisen skal i hvert fald ikke forhindre os i at spise godt.

Helt særlig hjemme påskefrokost

Den del hjælper populære Restaurant Applaus os gerne med her i Aalborg. De har nemlig lavet en helt særlig Spis Ude Hjemme påskefrokost.

Du får nu mulighed for at nyde Applaus’ ’store kolde påskebord’ som take away – og det i pakker, som kan bestilles ned til to kuverter.

Så kan du nyde påsken med lækker mad sammen med dem, du holder mest af – også selvom I er hver for sig.

“Applaus fylder 4 år, og det vil vi egentlig gerne fejre, selv om det bliver under lidt andre omstændigheder.

Men vi synes, at der skal være en lækker påskemenu, så man har noget at se frem til i påskedagene,” siger Mads Hyllested, indehaver af Applaus til MigogAalborg.

Her er menuen

Påskemenuen består af følgende:

  • Rørt stenbiderrogn m/creme fraiche, dild og rødløg
  • Gammeldaws modnet sild fra Hirtshals m/karrysalat og løg
  • Kold røget norsk laks m/flødestuvet spinat
  • Hjemmelavet fiskefilet på skærissing m/rørt remulade og citron
  • Håndpillede rejer m/hønseæg og sennepsmayo
  • Lun grovhakket leverpostej m/ristede svampe og bacon
  • Rosa stegt lammeculotte m/skysauce og beder
  • Chokoladekage m/vaniljecreme
  • Lækkert hjemmelavet rugbrød og surdejsbrød fra Surdejsbageren i Aalborg

Pris per kuvert 295 kr

Der vil være mulighed for at tilkøbe dette års specialpåskebryg fra Møn Bryghus til 30 kr/flaske eller fire flasker for 100 kr.

Påskemenuen skal bestilles online senest den 8. April på applaus.nemtilmeld.dk

Maden kan afhentes på Applaus mellem kl. 10.00 og kl. 14.00 Skærtorsdag den 9. april eller Påskelørdag den 11. april.

Maden kan nydes samme dag eller dagen efter afhentning. Der følger en guide til tilberedning med, så du let selv kan gøre maden klar til servering.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag