Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis løs af lækre kager: Spiret præsenterer kagebuffet om søndagen

Af Michael Qureshi

Er der noget, vi ikke kan stå for her i Aalborg og det øvrige Nordjylland, så er det All You Can Eat konceptet.

Især når det handler om kager og andre lækkerier. Så der er lagt op til en publikumssucces af de helt store, når Café Spiret på Boulevarden fra søndag disker op med en kagebuffet.

MigogAalborg-redaktionen var så heldige at blive inviteret på test af Spirets nye kagebuffet, der kommer til at køre hver søndag fremadrettet.

Lagkager, brownies, donuts og meget mere

Der var i den grad noget for enhver smag. Lige fra den klassiske lagkage med masser af flødeskum, små brownies, mini donuts, lækre kys til choko-kugler. Der var også små hjemmebagte boller med smør i kagebuffeten, som lige toppede konceptet.

Spis løs af lækre kager: Spiret præsenterer kagebuffet om søndagen

Spis løs af lækre kager: Spiret præsenterer kagebuffet om søndagen

Det bliver sådan, at man kan spise alt det kage man vil for 100 kr. inkl. kaffe, the og forfriskende saft. Så det er sådan, man også kan tage hele familien med ind til.

Det er Lars Helmuth, der solgte Helmuth Bar & Kitchen sidste år, der ejer Café Spiret. Nu har han kun Spiret på Boulevarden, og der kommer til at ske flere nye tiltag der.

Vil tilbyde nye ting på Spiret

Han har længe drømt om at lave et lækkert kagebord, hvor folk kunne vælge løs.

“Vi har haft et ønske om, at tilbyde gæsterne en anden måde at bruge Spiret på. Alle aldersgrupper er jo vilde med kage, og målgruppen er meget stor. Det er en meget god måde at skabe en masse aktivitet på søndag eftermiddag på Boulevarden 24,” siger Lars Helmuth til MigogAalborg.

Spis løs af lækre kager: Spiret præsenterer kagebuffet om søndagen

Han løfter en flig af sløret for noget mere spændende på Spiret.

“Vi kommer også med et nyt brunchkoncept. Vi har et ønske om at skabe nogle nye tiltag på Spiret, og så ellers supplere det gode menukort vi har i dag,” forklarer Lars Helmuth.

Spiret oplyser, at det er en god ide at booke bord til kagebuffet om søndagen.

Det kan man gøre her

Del artikel

Andre læser også