Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun 100 kr.: Kom til kæmpe fællesspisning i Friis Streetfood

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Ved du ikke, hvad du skal lave på lørdag?

Så har vi et ret godt bud. For her kan du både gøre en forskel – og få noget lækkert mad i skrutten.

Lørdag kommer den landsdækkende kampagne March mod Ensomhed til Aalborg.

Her vil Patrick Cakirli gå 2.000 km gennem Danmark for at sætte fokus på den stigende ensomhed.

Patrick må kun gå når han har følgeskab og på den måde bliver marchen et symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed.

Lørdag den 21. september går marchen forbi Aalborg Storcenter, som står klar med vand og frugt til Patrick og alle dem, der går med.

Herfra går Patrick videre ind mod Friis Shoppingcenter og du er inviteret til at gå med i March mod Ensomhed på den ca. 5 km. rute.

Hvis du vil med, så mødes alle lørdag den 21. september kl. 12 på Centertorvet i Aalborg storcenter og går i samlet flok med Patrick.

Kom til fællesspisning i Friis Streetfood

Efter ruten fra Aalborg Storcenter til Friis Shoppingcenter inviteres du til at deltage i en uforglemmelig fællesspisning, som finder sted den 21. september kl. 18.00 på torvet i Friis Shoppingcenter i Aalborg.

Her samles alle om fællesskab, god mad og et vigtigt formål – at bekæmpe ensomhed.

For kun 100 kr. kan du nyde en lækker menu med retter fra Friis Streetfoods populære boder, bl.a. Berlin Döner, Ichibao, Suzumi, Urban Roma Pizza, Din Burger Bar, Thaiboden, Kreta, DL Fried Chicken og MO’RICE & SWEET FRIES.

Alle indtægter går ubeskåret til Ensomhed Danmarks Landsindsamling, så du støtter en vigtig sag, mens du nyder god mad og godt selskab.

Aftenen byder også på et inspirerende oplæg fra Patrick Cakirli, hvor du får lov at komme helt tæt på og høre om baggrunden for vandringen og det vigtige budskab om fællesskab og kampen mod ensomhed, som Patrick går igennem hele Danmark for at sætte fokus på.

Kun 100 kr.: Kom til kæmpe fællesspisning i Friis Streetfood
Foto: Simone Kjølby Christensen

Chill på terrassen

Lørdag er også dagen, hvor Friis Streetfood inviterer til Chill på terrassen.

Fra klokken 16.00 – 22.00 er der en DJ, der sørger for de perfekte vibes.

Som prikken over i’et er der Happy Hour på cocktails og spritzers fra kl. 16.00.

Praktisk information om fællesspisning:

Dato: 21. september

Tidspunkt: 18.00

Sted: Torvet i Friis Shoppingcenter, Aalborg

Pris: 100 kr. pr. person (hele beløbet går til Ensomhed Danmark)

Læs mere her.

Del artikel