Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Shoppen fejrer ny maskot: Spiloppen deler gratis kage og slik ud søndag

Af Michael Qureshi

Enhver fodboldklub med respekt for sig selv har en maskot.

De fleste af os kender jo den dansende bjørn Theodor, som er AaBs festlige maskot. Men det er ikke unormalt, at en virksomhed eller en shoppingdestination også har en maskot.

Nu har Aalborg fået en ny maskot i byen.

Spiloppen fra Shoppen. Væn dig bare til det navn, for den søde loppe med kasketten kommer til at være meget synlig i shoppingcentret i City Syd fremadrettet.

Søndag d. 12. maj fejrer man Spiloppens fødselsdag mellem kl. 12-14 med gratis kagemand til de første 200 kunder, slikposer til børnene (så længe lager haves) og så får de besøg af Ballonklovnen Alfredo, der laver ballondyr til børnene.

Shoppen fejrer ny maskot: Spiloppen deler gratis kage og slik ud søndag

Mors Dag konkurrence

I forbindelse med mors dag, er der desuden mulighed for at deltage i konkurrence om 3 gavekort på 500 kr. til valgfri butik i Shoppen.

Enten kan mødrene selv få taget billede med Spiloppen, og ellers kan børn få taget billeder med Spiloppen og deltage om at vinde et gavekort til sin mor.

Billedet skal deles med #shoppenaalborg for at deltage. Det skriver Shoppen i en pressemeddelelse.

Maskotten Spiloppen fra Shoppen vil fremover forkæle kunderne med både små og store overraskelser.

“Vi glæder os rigtig meget til at præsentere Spiloppen for vores kunder.

Efter at vi nu har fået et større udvalg af butikker til børnefamilier som både Børnenes Kartel, Partyland og Schou Bertelsen Sko og vi har biografen her i Shoppen, der har stort fokus på familiefilm, så ønskede vi at få en maskot, som kunne forkæle de mange børn, der kommer i Shoppen.

Nu er Spiloppen endelig klar til at tage imod en masse glade børn og deres forældre her i Shoppen,” siger Natascha Frost Kjelds.

Hvad: Spiloppens fødselsdag og Mors Dag fejring
Hvor: Shoppen, City Syd
Hvornår: Søndag d. 12. maj mellem kl. 12-14

 

Del artikel

Andre læser også