Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spilnu.dk Grand Prix: Endnu en dansk Tour-profil stiller til start i Aalborg

Af Michael Qureshi

Først kunne man afsløre Michael Valgren til at køre i Aalborgs gader.

Nu er endnu en dansk Tour-profil bekræftet til start på det traditionsrige Spilnu.dk Grand Prix.

Det køres i Aalborgs gader d. 6. september, og det bliver også med deltagelse af den danske mester Michael Mørkøv, som i øjeblikket kører Tour de France for Quick-Step.

På tirsdagens etape var han blandt andet en afgørende faktor for at Viviani kunne tage en sikker sejr efter et fantastisk forarbejde af Michael Mørkøv.

“I år afvikles Spilnu.dk Grand Prix for tiende gang, og derfor er det i forvejen en ganske særlig udgave af løbet.

Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at få Dannebrogs-trøjen med i løbet, som bliver båret på flotteste vis af Michael under årets Tour de France,” siger løbsarrangør Jonas Mikkelsen.

Har kørt i Aalborg to gange tidligere

Michael Mørkøv glæder sig til at køre i Aalborgs gader, hvor start og mål sidste år var lagt ved Gabels Torv.

“Jeg har to gange tidligere kørt gadeløbet i Aalborg, jeg og synes, at det er en fantastisk by med meget åbne og venlige mennesker.

Derfor ser jeg frem til at komme til Nordjylland og køre gadeløbet,” siger Michael Mørkøv.

Han forklarer også lidt omkring det at køre gadeløb i danske byer efter en kæmpe oplevelse i verdens største cykelløb i Frankrig.

“Specielt efter et Tour de France er det en stor oplevelse at komme hjem og køre for det danske publikum.

Som professionel i udlandet er det ikke ofte, jeg kører i danmark, og præcis derfor nyder jeg at være med, når det er muligt ved et gadeløb som det i Aalborg,” siger Mørkøv.

Del artikel

Andre læser også