Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vokseværk hos byens spil-mekka: Aalborg Spilforsyning flytter i dobbelt så stor butik

Af Jonas Søhus Vogt Sørensen
Foto: Okan Gültekin
Foto: Okan Gültekin

Elsker du også alverdens former for spil? Så har du med garanti været forbi Aalborg Spilforsyning.

Aalborg Spilforsyning er en specialbutik, der specialiserer sig i alt fra brætspil, figurspil til rollespil.

Butikken bugner bogstavelig talt med spil fra gulv til loft, og det vil komme særdeles bag på os, hvis de ikke har netop dét spil, du er på udkig efter – eller dét spil, du ikke vidste du manglede.

Vokseværk hos byens spil-mekka: Aalborg Spilforsyning flytter i dobbelt så stor butik
Foto: Okan Gültekin
Vokseværk hos byens spil-mekka: Aalborg Spilforsyning flytter i dobbelt så stor butik
Foto: Okan Gültekin

Da Allan for 3 år siden var med til at åbne Aalborg Spilforsyning, var det med en kæmpe passion for varerne i butikken og de hobbyer, de medførte.

“Vi stod ikke med en masse viden om, hvordan man driver en butik, så det har vi skulle lære hen ad vejen.

Vi har lært rigtig meget og vi er blevet bedre af det. Butikken er stadig drevet af passion, og det tror jeg skinner rigtig meget igennem,” fortæller Allan.

Vokseværk hos byens spil-mekka: Aalborg Spilforsyning flytter i dobbelt så stor butik
Foto: Okan Gültekin

Får dobbelt så stor butik

Man kan vist roligt sige, at Allan og resten af ejerne har spillet kortene rigtigt, for de flytter nemlig deres fysiske butik fra Algade til større og bedre lokaler i Bispensgade 34.

Her bliver der, tro det eller ej, plads til dobbelt så mange spil.

“Vi var ved at vokse ud af de gamle lokaler, så det er helt perfekt, at vi nu har mulighed for at flytte ind i lokaler, der er dobbelt så store,” fortæller Allan, der er medejer og direktør i Aalborg Spilforsyning.

Vokseværk hos byens spil-mekka: Aalborg Spilforsyning flytter i dobbelt så stor butik
Foto: Okan Gültekin

Aalborg Spilforsyning slår dørene op til den nye butik  i starten af november, og Allan tør godt love, at det bliver et besøg værd:

“Der kommer helt sikkert til at være mange åbningstilbud. Det bliver vildt når vi åbner, og vi står klar til at give kunderne en fantastisk oplevelse,” siger Allan.

Du kan finde mere information om åbningen på Aalborg Spilforsynings Facebook-side.

End ikke Corona kan sætte dem skakmat

Corona har ramt og knockoutet utallige virksomheder, hvor flere har måttet dreje nøglen om som konsekvens heraf. Heldigvis er der da også virksomheder, der er kommet helskindet gennem krisen og som endda har haft rygende travlt.

Og Aalborg Spilforsyning er en af de virksomheder, der på trods af Corona, har klaret sig forrygende.

“Vi har virkelig haft travlt under Corona. Jeg tror det er på fordi, folk har været mere hjemme, og så er spil og puslespil jo genialt til at hygge sig og fordrive tiden med familie og venner,” fortæller Allan.

Selvom det stadig er i den fysiske butik, der er mest salg, er webshoppen også i stor fremgang.

“Det går rigtig, rigtig godt. Vi har været igennem en stor udvikling med særlig fokus på vores onlinesalg,” siger Allan.

Det er da heller ikke gået ubemærket hen. For snart deltager Aalborg Spilforsyning i SuperDysten på NOVA, hvor de skal samle penge ind til CoolUnite.

Her doneres de indsamlede penge til syge og udsatte børn over hele Danmark.

Ind til den nye butik åbner i starten af november, kan du fortsat købe dine spil i den fysiske butik i Algade.

Del artikel

Andre læser også