Spicy i Aalborg: I aften åbner nyt mexicansk koncept

Det er ikke mere end tre uger siden, at der lå murbrokker over det hele og lokalet var et stort kaos.
Men i dag tirsdag 1. november åbner El Mariachi dørene op for et helt nyt koncept i Aalborg. En mexicansk gastropub i det der engang var Restaurant Natalie.
Den italienske restaurant lukkede efter 24 år i byen, og lokalerne blev overtaget af parret Claus Carstensen og Gitte Schrøder. De har knoklet stort set i døgndrift for at skabe et helt nyt look til åbningsdagen for El Mariachi.

Og hvad er det så for et slags sted, der er kommet Ved Stranden 1?
Et spisested med fokus på autentisk mexicansk mad og så specialøl og gode vine. Det er Mexico møder England. Den mexicanske madstil suppleret med pubkonceptet.
Det er ikke her, at man spiser fint og fornemt. Stemningen bliver nede på jorden, og enten kommer man der for at spise mexicansk eller for at hænge lidt ud med gode øl, som man ikke får så mange andre steder i byen med hapsere til.
“De fleste kender det der dilemma, hvis man er ude to par. Mændene vil gerne have nogle gode unikke øl. Pigerne vil helst drikke vin. Og så diskuterer man, om man skal på pub eller vinbar. Nu tilbyder vi et koncept, der favner lidt det hele. Herinde får man virkelig kvalitet i drikkevarerne, og man spiser samtidig godt, hvis man er sulten,” forklarer indehaver Claus Carstensen.

Er man til spicy, så kan El Mariachi også levere det. Når man kommer ind på stedet, så får man serveret nogle chips med tre forskellige dip til. Mild, medium og spicy. Derfra vælger man hvor spicy ens mad skal være.
”Der er meget forskellig opfattelse af, hvad ægte mexicansk mad er. Vi skal ikke gøre os til dommere over, hvad folk vil have, men vores udgangspunkt bliver at komme tilbage til rødderne på mexicansk mad. Her får man ikke Nacho’s eller Chili Con Carme, men det bliver mexicansk mad tilbage til rødderne,” forklarer Gitte Schrøder.
Du kan læse mere om konceptet og Aalborg-parret bag det nye hotte sted i byen
Natalie er lukket: Nu starter Aalborg-par dette fede koncept
