Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spektakulært syn: 20 fly svæver over stranden i Blokhus

Af Emil Kjær Jørgensen

Blokhus Fly-In har de seneste år været et stort tilløbsstykke, hvor tusindvis af mennesker forsamles på Blokhus Strand for at se de spektakulære fly helt tæt på.

I år er dette ikke muligt grundet Covid-19 restriktioner, men det betyder ikke at publikum bliver snydt for højtflyvende oplevelser over Blokhus søndag den 30. august.

Erhvervsforeningen Destination Blokhus som står bag Blokhus Fly-In, har I år valgt at tænke ud af boksen, for forsat at kunne tilbyde oplevelser med højt til himlen til de mange gæster, der besøger feriebyen.

Det skriver de i dag i en pressemeddelelse.

”Vi har i år vagt at ændre konceptet for Blokhus fly-In en anelse. Flyene kommer i år ikke til at lande på stranden, men vil i stedet flyve i lav højde langs Vesterhavet fra Saltum til Rødhus.

Derfor kalder vi årets arrangement for Blokhus Fly-By” Siger Jannie Ratke, eventansvarlig for Erhvervsforeningen Destination Blokhus.

Spektakulært syn: 20 fly svæver over stranden i Blokhus

Følg med over radioen

Det bliver cirka 20 fly, der kommer til at indtage luftrummet over Blokhus, og for ikke at forsamle publikum på et bestemt sted, vil det være muligt at se de spektakulære fly hele vejen fra Saltum til Rødhus langs kysten i tidsrummet 14.00 – 15.30, hvor flyene med fordel kan følges fra klitterne.

Flyene flyver i lav højde, så der forsat er mulighed for at se alle flydetaljer og vinke til piloterne.

Udover muligheden for at se de fascinerende maskiner, vil der i området omkring Blokhus Strand, være mulighed for at høre flere detaljer om flyene, når der vil blive speaket live på radiosignal fra arrangementet.

Spektakulært syn: 20 fly svæver over stranden i Blokhus

Det er den karakteristiske speaker Lars Bech der vil guide publikum igennem dagen med facts og sjove anekdoter om de deltagende fly. Som altid vil det være alt fra propelfly, gyrokoptere, veteranfly til hjemmebyggede fly der deltager.

Del artikel

Andre læser også