Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Shopping Annonce

Specialbutik fortæller: Vi er mere kollegaer end konkurrenter i midtbyen

Annonce for Aalborg City

Kenza Sko i Østerågade er ikke bare en skobutik, men en fast del af Aalborgs byliv og identitet.

Her har de specialiseret sig i sko og tøj til både mænd og kvinder – og adskiller sig bevidst fra de gængse kædebutikker.

Deres sortiment består af nøje udvalgte varer, som Anja og hendes team selv rejser til Italien flere gange om året og håndplukker fra små, ofte italienske nicheproducenter.

I butikken ligger fokus på personlig betjening, kvalitet, pasform og unikke produkter – ikke på hurtig mode og trends.

”De varer, vi har, må gerne skille sig lidt ud i forhold til, hvad man kan finde andre steder.”

Det kollegiale fællesskab butikkerne imellem

For Anja er midtbyen Aalborgs hjerte, og hun mener, at byens specialbutikker er helt afgørende for byen:

”En by uden specialbutikker er jo en kedelig by. Den mister sin sjæl.”

Derfor prøver de også at lave mere end bare at åbne døren til butikken hver dag – både modeshows, vinsmagninger og meget mere.

Netop derfor er det også ekstremt vigtigt for hende, at der er det kollegiale fællesskab butikkerne iblandt. De lokale butikker ser nemlig mere hinanden som kolleger end konkurrenter.

Det betyder også, at man hellere end gerne henviser kunder til hinanden, hvis man ved, at en anden butik lige har det, kunden leder efter.

”Uden at have talt om det er vi alle sammen enige om, at det ikke er vigtigt, hvor kunderne lige lægger pengene i dag – det vigtige er, at de kommer ind til Aalborg og bliver her i byen!”

For Anja er Aalborg en stor landsby – man kender nemlig hinanden og samarbejder om, at Aalborg skal være en god by at komme til.

”Hvis vi bare kan holde gang i det gode handelsliv, skal folk nok finde de butikker, der passer til dem og lægge deres penge her i byen.”

Specialbutik fortæller: Vi er mere kollegaer end konkurrenter i midtbyen

Kan ikke bare klikkes hjem fra nettet

Sko har en særlig plads i Anjas hjerte, og hun er ekstremt passioneret om håndværket bag en god sko, hvor specialviden er helt afgørende:

”En sko skal helst sidde spot on! Der ligger et enormt håndværk i det – en sko kan ikke bare syes på en maskine.”

Netop derfor mener hun, at rigtige skobutikker stadig har en berettigelse og fortsat skal blive ved med at have en plads i bybilledet, men de skal også udvikle sig.

Derfor har Kenza Sko gennem de seneste 10 år udviklet sig fra kun at være en skobutik til nu at bestå halvt af sko og halvt af tøj.

”Man kan få hele pakken her og blive klædt på fra top til tå. Vi kan finde sko, der passer lige præcis til din fod, til dig og til dit outfit!”

Anja kunne holde et helt foredrag om, hvorfor det er så vigtigt at holde gang i bylivet.

”Midtbyen er en bys hjerte.”

Specialbutik fortæller: Vi er mere kollegaer end konkurrenter i midtbyen

Ifølge Anja mister man både fællesskab, byliv, arbejdspladser samt turister og forretningsfolk, der bliver væk, hvis man ikke har en interessant og spændende by at komme til.

Miljøhensyn er endnu en grund til at handle lokalt og bruge de fysiske butikker. Her kan man også nemmere mærke på varerne og prøve dem på.

”Tag nu din cykel og kom ind til midtbyen, gå rundt og kig i butikkerne. Mærk, se, føl og interagér med andre mennesker,” lyder opsangen fra Anja.

Aalborgs ældste hus

Kenza Sko ligger i Aalborgs ældste hus, hvilket ifølge Anja bidrager med en helt særlig sjæl og charme. Selvom hun tidligere har haft butik i København, står det helt klart for hende, at butikkens hjerte ligger i Aalborg:

”Butikkens sjæl er her i Aalborg – og det er også her, den startede.”

Hun har fulgt Aalborg i næsten 20 år og set byen blomstre op.

”Den er gået fra at være en lidt trist, grå industriby til et interessant og spændende sted at komme for mange mennesker.”

De har kunder fra hele Danmark – endda også fra Sverige og Norge – der tager turen til Aalborg for netop at handle hos dem.

Hun beskriver butikken som en oplevelsesbutik. Et sted, hvor kunderne bliver både set og mødt som mennesker og ikke hurtige transaktioner. Hos dem lægger de stor vægt på relationer, loyalitet og nærvær.

Specialbutik fortæller: Vi er mere kollegaer end konkurrenter i midtbyen

”Vi lever ikke af, at det hele tiden er nye kunder. Vi bliver nødt til at have nogen, som har lyst til at komme tilbage.”

Anja er stolt over det, hun har bygget op og af at kunne tilbyde noget, der ikke bare kan klikkes hjem på en skærm: nærvær, ærlighed og faglighed.

For Anja handler detailhandel ikke om at blive rig, men om at skabe oplevelser, relationer og liv – både i butikken og i byen.

”Jeg står op hver morgen og tænker: yes, jeg skal på arbejde i dag.”

Kenza Sko er en del af Aalborg City.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.