Sidste chance: Vild rabat på billetter til Danmarks hyggeligste festival


Sommer i Danmark betyder festivaler og her kan man næsten ikke komme udenom Danmarks hyggeligste af slagsen, placeret lige midt i Kattegat – nemlig Samsø Festival.
90 minutter med færge fra Kalundborg, 60 minutter fra Aarhus og ditto hvis du vælger at sejle fra Hou.
Festivalen, der løber af stablen i uge 29, har efterhånden eksisteret i 35 år og har siden start været drevet af en ukuelig ånd med en kaskade af hårdtarbejdende frivillige, der stiller op år efter år.

Festivalpladsen er placeret i Strandskoven ved Ballen, i umiddelbar nærhed af den skønneste badestrand.
Selve pladsen består af to scener, nemlig Store Scene og Rullen, og du kan, efter endt koncert på den ene scene, bogstaveligt talt blot vende dig en anelse rundt, så har du fint udsyn til den anden scene.
Toppen af den danske musikscene
Musikprogrammet er toppen af den danske musikscene, tilsat lidt spændende nyheder og upcoming talenter, ligesom festivalen også altid har haft ry for at holde liv i stand-up traditionen.
For bare at nævne et par enkelte navne i år, så kommer både Kato, Saveus, News, Jada, Jung og Blæst til at sprede musikalske toner i Srandskoven.
Kalaset, som består af fem unge venner fra Middelfart Gymnasium, åbner ballet på Store Scene, onsdag 16. juli kl 18, og herefter går det bare slag i slag frem til sent lørdag aften, hvor TV2 lukker og slukker.

I lighed med sidste år har MigogAalborg indgået en eksklusiv særaftale med Samsø Festival.
Det betyder at vi tilbyder 2 x 4-dages partout armbånd med tilhørende 1 x 4-personers opslået telt til overnatning – alt dette med en uhørt og vild rabat.
Du sparer nemlig 1.200 kroner når du køber billetten gennem os.
Der er også mulighed for at spare penge på kun billetten, og hvis du køber gennem os får du en 4-dages partout billet til kun 1.400 kroner. Normalpris er 1.800 kroner.
Hvad: Samsø Festivalen
Hvor: Strandskoven i Ballen
Hvornår: 16. til 19. juli 2025