Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stort ophørsudsalg: Spar op til 70% på næsten alle varer i Aldi

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

ALDI har solgt størstedelen af sine danske butikker til REMA 1000, og 18 af dem ligger her i Nordjylland.

De lukker alle i uge 39 og overdrages herefter til REMA 1000.

Det betyder, du kan gøre et kup fra fredag den 22. september.

I butikkernes sidste åbningsuge vil der være store rabatter på alle varer i butikken med få undtagelser (Der gives ikke rabat på tobak og modermælkserstatning. Der betales fuld pant på drikkevarer.)

Det gælder både fødevarer og al non-food, eksempelvis køkkenudstyr, værktøj, tøj og boligtekstiler.

Sidste åbningsdag for de nordjyske ALDI-butikker forventes at blive torsdag den 28. september 2023. De kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før.

Her i Aalborg-området kan du spare store procenter i butikkerne i Hjørringgade og Viaduktvej i Nørresundby.

Butikken på Dannebrogsgade 58 i Aalborg er udgået af handlen, da det ikke har været muligt at opnå udlejers accept af en overdragelse til REMA 1000. Den lukkede permanent i uge 36.

Hvor længe tør du vente?

Ophørsudsalget starter fredag d. 22 september kl. 8.00 med 30 % rabat på alle varer i hele weekenden.

Mandag og tirsdag er der halv pris på alt, og i butikkernes sidste åbningsdage onsdag og torsdag er der 70 % rabat, så længe lager haves. Butikkerne lukker, når der ikke er flere varer.

Der vil ikke være fuldt sortiment i butikkerne i den sidste uge, og tilbud fra ALDIs ugentlige tilbudsavis gælder ikke i butikker med ophørsudsalg. Rabatten fratrækkes ved kassen, og varer købt under ophørsudsalg kan ikke returneres.

ALDI åbnede den første danske butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark. Men efter 45 år siger ALDI Danmark nu farvel.

”Jeg vil gerne sende en stor tak til alle vores loyale kunder og en særlig tak til vores dedikerede og dygtige medarbejdere. Vi håber at se en masse kunder i butikken i de sidste dage, hvor man kan gøre en rigtig god handel med op til 70 % rabat på alle varer,” siger adm. direktør i ALDI Danmark, Finn Tang.

Følge butikker lukker i uge 39:

ALDI Aabybro, Vestergade 2

ALDI Blokhus, Vesterhavsparken 1

ALDI Brønderslev, Østergade 38

ALDI Farsø, Holmevej 3

ALDI Gamle Skagensvej 101, Frederikshavn

ALDI Gærumvej 35, Frederikshavn

ALDI Hadsund, Broparken 2

ALDI Hals, Midtergade 23

ALDI Hanstholm, Bytorvet 57

ALDI Hirtshals, Doggerbanke 1

ALDI Hobro, Banegaardsvej 4

ALDI Løgstør, Limfjordsvej 2

ALDI Hjørringvej 56, Nr. Sundby

ALDI Viaduktvej 7, Nr. Sundby

ALDI Skagen, Chr. Xs vej 12

ALDI Støvring, Hobrovej 56

ALDI Sæby, Sophus Falcks Vej 4

ALDI Thisted, Simons Bakke 70

Del artikel

Andre læser også