Spar op til 60 %: Vin & Vin klar med det vildeste kældersalg
Skal weekenden startes med manér?
Så burde du nok lægge vejen forbi Vestre Alle 2 her i Aalborg.
Vin & Vin i Aalborg er lige nu i fuld gang med deres traditionsrige kældersalg for at få ryddet op i gamle årgange og restpartier, så der er plads til nye varer.
“Vi har været i kælderen, og vi har udvalgt 60 forskellige vine, hvor der kan spares mellem 30-60%. Det er naturligvis muligt at smage på alle vinene, inden man køber,” afslører medindehaver af Vin & Vin, Troels Kamstrup, over for MigogAalborg.
Der vil være vine for enhver pengepung, for tilbuddene starter ved 49 kroner pr. flaske, og der bliver solgt alt fra mousserende til hvidvin, rødvin og selvfølgelig rosé til foråret og sommeren.
Særlige perler til særlige priser
Kældersalget er både åbent i dag fredag og i morgen lørdag, og her kan man også være heldig og få fingrene i de viner, som man kalder ”særlige perler”.
Det er eksempelvis vine fra Bourgogne, Piemonte, Bierzo og flere oversøiske vine fra Californien.
“Baroloerne er blandt andet sat ned med 30-40 procent, og der er generelt virkelig noget at hente på de her lidt mere specielle og sjældne vine, som kan smages,” siger Troels.
I dag, klokken 13.00, får man desuden fint besøg af det anmelderroste danske destilleri Njord.
Her vil der være mulighed for at smage nogen af deres cocktails lavet på egen gin.
“I den anledning giver vi 30% rabat på Njords cocktailsæt. Det er da den perfekte mulighed for en sjov fredagsbar,” afslutter Troels.
Åbningstider til Kældersalg
Fredag: 9.30 til 18.00
Lørdag: 9.30 til 13.30
Følg med på Vin & Vins Facebookside.