Black Friday-tilbud: Spar 30 procent på billetten til magisk juleforestilling i Aalborg

Kl. 20:00 - 23:00 / Musikkens Hus
Publikum kunne ikke få nok af den gode julestemning, da de største stjerner fra den Kongelige Ballet og New York City Ballet kunne opleves i den charmerende juleforestilling “Dance Ballerina Dance” i 2023.
Nu vender juleeventyret tilbage, og denne gang får holdet selskab af den danske sangerinde Dicte og sangeren Martin Preisler, der sammen med Chris Minh Doky’s All Star Orkester sørger for herlige juletoner.
Det sker 12. december i Musikkens Hus her i Aalborg, og på Black Friday kan du sikre dig billetter til en virkelig god pris.
“Dance Ballerina Dance” tager publikum med til et snedækket og juleudsmykket New York, hvor juletiden ikke bare byder på travlhed, men også masser af kærlighed.
På scenen danses der til tonerne af nogle af de største crooner-julehits spillet live af Chris Minh Doky’s All Star Orkester, mens et ægte romantisk juleeventyr er under opsejling.
Hermed er scenen sat for en charmerende, sprudlende, dansende og musikalsk omfavnelse af julen, som er lige til at blive i godt humør af.
Eventyrlig fortælling fuld af juleklassikere
“Dance Ballerina Dance” fortæller historien om den unge, succesfulde ballerina Audrey (Holly Dorger) og jazzmusikeren Gene (Ask la Cour), der trods både udfordringer, tvivl og misforståelser finder hinanden.
Det er dog ikke uden lidt magisk hjælp fra hippe, velklædte og karismatiske Santa (Alban Lendorf), som ikke bare drysser julestemning omkring sig, men også forelskelse.
Udover imponerende dans og den eventyrlige handling kan du glæde dig til musik i særklasse.
Blandt de ikoniske juleklassikere, der kommer til at fylde salen, er både White Christmas, Baby It Is Cold Outside, Have Yourself a Merry Little Christmas og mange flere.
Rabat på billetten – KUN på Black Friday
Hvis du vil sikre dig en plads i salen, når “Dance Ballerina Dance” indtager Musikkens Hus, er der god grund til at gøre det på Black Friday den 28. november.
Denne dag kan du nemlig spare 30 procent på billetter til forestillingen.
Tilbuddet gælder på forestillingen 12. december, og du får kun rabatten på Black Friday fra klokken 07.00 til 23.59, så det gælder om at være klar på tasterne.
KØB BILLET MED 30 % RABAT HER – gælder kun på Black Friday