Aalborg Streetfood slutter sæsonen af med et brag: Spar 30% på maden resten af året
Hvordan fejrer man bedst at have vundet prisen som Årets Eventsted for anden gang på kun tre år?
Hos Aalborg Streetfood er svaret klart.
Den store hæder skal naturligvis komme gæsterne til gode, og derfor tilbyder de nu aalborgenserne et helt særligt juletilbud med 30% rabat.
Fra på torsdag den 14. november til og med den 15. december er der hele 30 % rabat i de mange lækre køkkener hos Aalborg Streetfood.
Det skriver Aalborg Streetfood i en pressemeddelelse.
Du kan besøge Aalborg Streetfood fra torsdag – søndag, og så bestemmer du jo helt selv, om du skal bruge den klækkelige rabat på en saftig Duck It-burger, Butter chicken fra Little India, Fish & Chips, sushi, en sprød pizza, en fristende dessert eller noget helt andet.
“2024 har været et fantastisk år med masser af glade besøgende og masser af sjove events. Det er fedt at se opleve, hvordan vores rå og unikke rammer kan skabe nogle helt fantastiske oplevelser for nordjyderne.
Med det her tiltag siger vi tak til nordjyderne for den flotte opbakning,” fortæller indehaver Toni Jørgensen.
Åbningstider på Aalborg Streetfood resten af året
Torsdag 16.00 til 22.00
Fredag 16.00 til 00.00*
Lørdag 11.30 til 01.00*
Søndag 11.30 til 21.00
*Forbehold for antal gæster
Men de gode nyheder stopper ikke der.
Masser af fede aktiviteter resten af året
For udover store besparelser i alle køkkener, så lokker Aalborg Streetfood også med mange andre sjove tiltag.
For resten af året forkæler de alle besøgende med gratis shuffleboard, karaoke og en lang række gratis events og aktiviteter helt indtil 15. december.
I madhallen finder du bl.a. et hyggeligt mini-legeland, og hver søndag er der gratis ansigtsmaling, og så kigger klovnen Happy også forbi kl. 12-13, hvor han laver ballondyr og underholder børnene.

Resten af 2024 er også fyldt med fede events som fx. true crime-foredrag med René Dahl Andersen, Karmaklubben, julefrokost, loppemarked, comedy shows og meget mere.
Aalborg Streetfood har netop lanceret en helt ny hjemmeside, som gør det nemt at få overblik over de mere end 300 events.
Hjemmesiden præsenterer en tydelig opdeling mellem to hovedområder: SH35, der er deres nye venue, og Streetfood-området, der ligger i samme bygning på Skudehavnen.
SH35 er målrettet et voksent publikum og fokuserer på oplevelser som koncerter og comedy shows.
Streetfood-området er derimod indrettet for et mere folkeligt publikum og byder på aktiviteter som fodbold på storskærm, loppemarkeder og børnevenlige arrangementer.
Find hjemmesiden lige her.
“Vi ser virkelig frem til at byde en masse gæster velkommen i november og december, og vi er allerede godt i gang med at pynte op med smukke juleudsmykninger, stemningsfuld belysning og små, sjove overraskelser, der vil skabe hyggelige minder for både børn og voksne,” lover Toni.
“Har I endnu ikke planlagt julefrokost, så er der stadig mulighed for at finde plads hos os. Vi har lokaler, der kan rumme både små og store selskaber – uanset om I kommer 30 eller 300 personer,” afslutter Toni.