Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spansk sommerhygge i Algade: Paella-dyst og sangria ad libitum

Af Jens Erik Møller
Foto: Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen

Når sommerferien ikke går sydpå til de varme himmelstrøg, så må man jo nøjes… Men måske er det heller ikke helt skidt at blive hjemme, for det kan godt lade sig gøre at finde ægte spansk stemning i Aalborg.

I enden af Algade op mod Vesterbro finder du fx D’Wine Bar, som efter Algade er blevet renoveret, har åbnet et nyt stemningsfyldt udendørsområde.

Det er en lille spansk oase et stenkast (et rigtigt stenkast, ikke et ejendomsmægler-langskud) fra den nye Budolfi Plads.

Her flyder det bogstaveligt talt med spansk stemning – blandt andet i form Sangria, som fås til en særlig sommerpris på 30 kr. hver dag indtil kl. 18.

Her i sommer har D’Wine Bar desuden udvidet sine åbningstider, så du allerede fra kl. 11.30 kan rejse til den spanske solkyst i Algade.

Spansk sommerhygge i Algade: Paella-dyst og sangria ad libitum

Paella-dyst

Og er du en af dem, der ikke kan få nok af Sangria, så kan du 22. august kombinere den ædle drik med en af kronjuvelerne fra det spanske køkken – den dag er der nemlig paella-dyst med sangria ad libitum… Så bliver det vist ikke bedre.

Dysten er Kristian, ejer af D’Wine, mod Jesus Ricardo fra barbersalonen Chao Chao, der ligger ved Mølleplads.

”I årevis er der gået rygter om denne nævenyttige Spanjak, Jesus Ricardo fra Chao Chao, der siger, han er bedre til at lave Paella end Kristian er,” som D’Wine skriver på sin facebookside.

Da Jesus Ricardo er indfødt spanier, så må det selvfølge afgøres med en dyst, mand mod mand, og Kristian har naturligvis grebet udfordringen.

Og afgørelsen, den ligger i hænderne på gæsterne. Jesus Ricardo og Kristian laver hver sin paella – og så stemmes der om, hvilken der smager mest af spansk sommer.

Alt sammen med sangria ad libitum.

Prisen for hele herligheden – paella og sangria ad libitum – er 249 kr., men da der kun er 50 pladser, så gælder det om at booke plads hurtigt.

Det gør du ved at kontake D’Wine her med antal pladser, navn og telefonnummer.

Læs mere om paelladysten her.

Del artikel

Andre læser også