Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spændende foredrag: Få et unikt indblik i uopklarede og genåbnede danske kriminalsager

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Hvis du elsker at høre om True crime, har du nok at glæde dig til i den kommende tid.

Torsdag den 2. april inviterer Asser Hedegård Thomsen til foredrag om sin dagligdag som retsmediciner, og han gennemgår de foreløbige fund i et større forskningsprojekt om drab i Danmark – det kan du læse mere om her.

Lørdag den 18. april er det så tid til at høre lidt mere om de mange uopklarede og genåbnede danske kriminalsager.

Foredraget er under kyndig ledelse af en af landets mest anerkendte eksperter inden for området.

Frederik Strand er museumsleder for Politimuseet i København og udannet cand. mag. i filosofi og historie samt ph.d. i politihistorie.

Han er forfatter til bøger om bl.a. uopklarede og genåbnede kriminalsager og om Rejseholdets historie.

Foredraget finder sted i Aalborg Universitets lokaler på Strandvejen og en billet koster 245 kr.

Det kan du se frem til

Folkeuniversitetet skriver følgende om foredraget:

“Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, Højbjergdrabet, Conni-/Conny-drabene, Joachim-sagen og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990.

Leder af Politimuseet Frederik Strand har igennem flere år beskæftiget sig med uopklarede drab og genåbnede danske kriminalsager, og denne dag dykker han ned i, hvorfor nogle drabssager er forblevet uopklarede, og hvordan henlagte kriminalsager er blevet genåbnet igennem nye efterforskningsmetoder, hidtil ukendte spor, nye forbrydelser og teknologiske fremskridt.

De uopklarede og genåbnede sager giver også et alternativt indblik i Danmarkshistorien, hvor samfundets randeksistenser kommer til orde, og hvor tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn åbenbares gennem kriminalitet.”

Hvad: Foredrag – uopklarede og genåbnede danske kriminalsager.
Hvor: Aalborg Universitet, AAU (s12-14 / 315). Strandvejen 12-14, plan 2, lokale 315. 9000 Aalborg
Hvornår: Lørdag den 18. april kl. 10.00

Du finder billetinfo her.

Del artikel

Andre læser også