Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For hele familien: Kom til en spændende dag med mænd og kvinder i uniformer

Af Redaktionen

Er du klar til en dag fyldt med spænding og oplevelser for hele familien?

Så skal du snart lægge vejen forbi Vejgaard Torv og Vejgaard Bymidte.

Lørdag den 1. juni fra klokken 10.00-13.00 kan du og dine børn nemlig møde de modige mænd og kvinder i uniformer, der hver dag arbejder for vores sikkerhed og sundhed.

Oplevelser for hele familien

Kan du mon placere hjerte og lunger korrekt i sygeplejerskernes anatomimodel? Eller har du lyst til at få lavet et lille sundhedstjek, hvor du blandt andet kan få målt dit blodtryk?

Kig forbi sygeplejerskerne fra UCN, hvor du kan se, høre og prøve noget af det, de beskæftiger sig med under uddannelse til sygeplejerske.

Føl spændingen i brandmændenes verden. Prøv brandmandens branddragt, få en rød brandhjelm og se, om du kan slukke en “brand” hos Nordjyllands Beredskab.

Besøg ambulancen og få en snak med behandler-eleverne fra Den Præhospitale Virksomhed. Du kan prøve at ligge på båren, tænde de blå blink og se, hvad de gemmer af udstyr i taskerne og i bilen.

For hele familien: Kom til en spændende dag med mænd og kvinder i uniformer

Ambulancen er et minihospital på hjul og kan klare rigtig mange opgaver, så patienterne ofte er godt i gang med udregning og behandling, allerede når de når hospitalet.

Træd ind i politiets verden, hop ind i en politibil, og mød de modige mænd og kvinder, der sørger for vores sikkerhed hver dag. Samtidig fortæller betjenten et par røverhistorier.

Røde Kors Samaritter er til stede, når der er gymnastikopvisning, speedway, festivals og meget mere. Mød dem her i Vejgaard og se alt det spændende udstyr, de har med for at hjælpe dig, hvis du kommer til skade.

Hjemmeværnet Nordjylland styrker samfundet – til lands, til vands og i luften. Du vil kunne se og røre Hjemmeværnets udrustning og materiel. Du vil også kunne deltage i konkurrencer. 

Der vil være sjove aktiviteter for børnene, herunder sløring af ansigtet og ballonmanden, som går rundt til byens butikker og laver ballonfigurer til de børn, som kommer forbi.

Tag din familie med og oplev en dag fyldt med læring, leg og masser af sjove øjeblikke lørdag den 1. juni på Vejgaard Torv og Vejgaard Bymidte.

Du finder begivenheden her.

Hvad: Mød mænd og kvinder i uniformer
Hvor: Vejgaard Torv og Vejgaard Bymidte
Hvornår: Lørdag den 1. juni kl. 10-13

Del artikel

Andre læser også