Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spændende aktivitet i efterårsferien: Bliv dyrepasser for en dag i Aalborg Zoo

Af Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto, Aalborg Zoo
Arkivfoto, Aalborg Zoo

Det er vist ikke så få, der gennem sit liv har drømt om en dag at blive dyrepasser. Nogen skifter retning, mens andre fortsætter mod drømmejobbet i dyreriget.

I efterårsferien d. 12.-20. oktober bliver der da rig mulighed for at teste det af, når Aalborg Zoo inviterer de yngste til en hel dag i dyrepasser-jobbet.

Aktiviteterne strækker sig fra kl. 11 til 16, hvor man bl.a. kan hjælpe med rengøring i anlæggene, fodring af eksempelvis næsebjørne og sumpbævere, køre en tur i Zoo-toget og ikke mindst høre om spændende fortællinger om havens mange dyr.

Spændende aktivitet i efterårsferien: Bliv dyrepasser for en dag i Aalborg Zoo

Derudover kan man bage pandekager over bål, komme med i savannestalden og få et koldt kig ind i rovdyrhusets fryserum …

Deltagelse i aktivitererne kræver ingen tilmelding og er helt gratis, når først entréen til Aalborg Zoo er betalt (med undtagelse af Zoo-toget, der koster 20 kr. pr. person).

Programmet i efterårsferien er:

11:00 – 16:00 Formidlingshuset er åbent med spændende effekter og formidling om Zoos dyr.
11:00 – 16:00 Bag pandekager over bål ved Formidlingshuset
11:00 – 15:30 Zootoget kører – Afgang fra pladsen ved Bjørnemanden
11:30 – 11:50 Kig indenfor i savannestalden i Den Afrikanske Landsby og hjælp med at gøre klar til zebra og kudu
11:00 – 11:20 Kom og se, hvad løver og tigre spiser, når vi åbner fryserummet i rovdyrhuset
12:00 Show på Zooscenen: Safari Simon
13:10 Show på Zooscenen: Rejsen
13:15 Kom med i elefantgården og vær med til at skovle de store efterladenskaber op og gøre klar til at elefanterne lukkes ud*
14:10 – 14:20 Vær med til at fodre sumpbæver og næsebjørne

*OBS: Elefanterne holder hviledag mandag og torsdag. Der vil ikke være adgang til anlægget disse dage. Du kan møde dyrepasserne og høre dem fortælle om elefanterne kl. 13.15. 

Efterferien er også sidste chance for at opleve Zoo’s hidtil største dinosaurudstilling, der kører frem til d. 20. oktober.

Hvad: Dyrepasser for en dag
Hvor: Aalborg Zoo
Hvornår: 12.-20. oktober, 11-16

Jul i Zoo

Det er ikke kun i efterårsferien, at Aalborg Zoo skruer op for de hyggelige stunder.

Allerede fra d. 15. november bliver der endnu engang skruet op for stemningen, når JUL I ZOO får premiere i haven.

Her venter gæsterne en helt enestående oplevelse, når julen fejres med en gigantisk lysfest, hvor haven illumineres med 100.000-vis af lys, der fører gæsterne på en stemningsfuld julerejse verden rundt.

Spændende aktivitet i efterårsferien: Bliv dyrepasser for en dag i Aalborg Zoo

Her tændes lys i vintermørket og sætter særligt fokus på dyrenes tilpasning i den mørke tid og de kolde egne.

Det kan du læse mere om lige her.

Del artikel

Andre læser også