Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt om spækhuggeren: Har flyttet sig tættere på Aalborg

Af Michael Qureshi
Foto: Alkymedia
Foto: Alkymedia

De seneste dage har der været stor opmærksomhed omkring en helt særlig gæst i Limfjorden.

En stor spækhugger befandt sig i weekenden på lavt vand ude ved Hals. En større redningsaktion blev igangsat i løbet af søndagen for at få skubbet den ude på det dybe igen.

Det så ud til at lykkedes, og nu er der så nyt om den berømte spækhugger.

Nyt om spækhuggeren: Har flyttet sig tættere på Aalborg
Spækhugger i Grønlandshavnen
Foto: Peter Enggaard Lausten

Flere har observeret den svømme rundt

Mandag morgen befinder den sig i Grønlandshavnen i Aalborg Øst, hvor den har svømmet rundt i flere timer.

Det meddeler flere på Facebook, som har observeret den. Blandt andet fra virksomhederne som ligger ved Grønlandsbassinet Royal Artic og Bladt Industries.

P4 Nordjylland har også en reporter derude, som kan bekræfte, at den svømmer rundt i Grønlandshavnen.

Klokken 11.30 er der kommet en update på Facebook-siden Hvaler.dk

Spækhuggeren befinder sig i inderbassinet i Grønlandshavnen øst for Aalborg.
Port of Aalborg har lukket området af, og alle er blevet bedt om at forlade området. Det er ikke muligt at se havnebassinet noget sted fra. Så selvom det er et spændende og sjældent syn, så må man desværre væbne sig med tålmodighed og vente på spækhuggeren forlader sin nuværende position og svømmer videre..

Del artikel

Andre læser også