Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

En nat ud over det sædvanlige: Nu kan du sove med en klumpfisk

Af Ane Johanne Damgaard

Mangler dig og din familie en lidt anderledes weekendaktivitet?

Noget, der kan give dine børn en oplevelse, som de kan blære sig med i børnehaven og ikke lige kommer til at glemme foreløbigt? Og som du ovenikøbet nok heller ikke selv har prøvet før? Nogensinde.

Nordsøen Oceanarium har et sjovt og anderledes arrangement på tapetet, hvor dig og din familie kan føle jer som en del af undervandslivet i Nordeuropas største akvarium.

Den 17. – 18. marts og den 31. marts – 1. april kan I få en nat i selskab med de to klumpfisk, der lever i Oceanariet.

Det lyder jo helt skørt. Men den er god nok. Dig og din familie slår lejr lige udenfor det 22×33 meter store Oceanarie og kan kigge op til klumpfiskene, når I går i seng og sige godmorgen til dem så snart, I slår øjnene op.

Kom tæt på Oceanariets mange dyr

I det dårlige vintervejr er det tæt på genialt at tage hele familien med på en indendørs naturoplevelse for at spice weekenden lidt op.

En sommerhustur er aldrig rigtig fed og bliver hurtigt lidt for kold, når vinden river, og det står ned i stænger hver anden dag. En overnatning i Nordsøens Oceanarium er lige fed uanset, hvordan det danske vejr behandler os.

I kommer sammen med Nordsøens dygtige guider til at lære akvariernes dyr at kende, når I skal være med til at fodre dem.

Der vil være tid til at gå på opdagelse i akvarierne på egen hånd, hvor I kan komme helt tæt på alt fra fascinerende hajer til legesyge sæler.

Og når I går derfra, er I noget nær eksperter i klumpfisk og andre havdyr. Det er ikke mange, der kan prale af at have tilbragt en nat midt ude i Nordsøen med udsyn til 3.000 fisk.

Der er altså masser af oplevelser i vente for jer, der synes, livet under havets overflade er spændende. Og det er helt sikkert en unik mulighed for både at lære og opleve noget lidt ud over det sædvanlige.

En nat ud over det sædvanlige: Nu kan du sove med en klumpfisk

Hvad skal der ske?

Efter en velkomst bliver der med det samme sat gang i legene med et søstjerneløb, der består af lidt forskellige opgaver på syv forskellige destinationer, som I som familie skal løse.

På aftenmenuen er der en børnetapas- og en voksentapas-tallerken med salat og tilbehør.

Når sidste bid er sunket, hjælper I med at gøre foderet klar til fiskene i mindre grupper.

Efter at have fodret fiskene, er det tid til en fortælling. Her hører I om, hvad klumpfiskene er for nogle sjove størrelser, mens I ser solen gå ned.

Inden I siger godnat, bliver der serveret kaffe, te, kakao eller saft og en aftensnack.

Herefter rammer I puderne med udsigt direkte til fiskene i Oceanariet.

Arrangementet slutter med morgenmad, en solopgang ved Oceanariet, diplomer og et farvel til klumpfiskene og alle de andre undervandsdyr.

Billetsalget er i fuld gang og skal købes senest to dage, før arrangementet finder sted.

Til hvert arrangement er der max plads til 25 deltagere.

Du kan blive klogere på arrangementet på Nordsøen Oceanariums website.

Hvad: Overnatning ved Oceanariet
Hvor: Nordsøens Oceanarium. Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals
Hvornår: 17. – 18. marts og 31. marts – 1. april kl. 16.00

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.