Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe flyttedag: Søndag flytter over 30 afsnit til Hospitalsbyen

Foto: Region Nordjylland
Foto: Region Nordjylland

8. februar, 22. marts og 3. maj er tre vigtige datoer for Region Nordjylland og flytningen til det nye Superssygehus.

Det er nemlig på de tre udvalgte søndage, at man holder kæmpe flyttedage, hvor man flytter både patienter, ansatte og afsnit ud i de helt nye omgivelser.

Den skarpe læser vil kunne regne ud, at vi nu er nået til næste store flyttedag.

I morgen, søndag d. 22. marts, flytter man således over 30 afsnit til Hospitalsbyen.

Akutmodtagelsen flytter

Den største ændring for mange nordjyder er flytningen af Lægevagten og Akutmodtagelsen.

De flytter nemlig også – allerede i nat.

Søndag den 22. marts kl. 5.00 lukker Akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital, Syd.

På præcis samme tidspunkt åbner den nye Akutmodtagelse i Akuthuset i Hospitalsbyen i Aalborg Øst, hvor både Skadestuen og Lægevagten flytter med.

Fra det øjeblik skal du altså ikke længere sætte kursen mod Hobrovej, hvis du har brug for akut hjælp, men i stedet køre til Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup.

Snart er alle flyttet

Her kører du ind fra Selma Lagerløfs Vej og følger skiltene mod P16, hvor du kan parkere tæt på indgangen.

Hvis du bruger Google Maps, skal du være opmærksom på, at Selma Lagerløfs Vej stadig er angivet som Hadsundvej – det er den samme vej, selvom navnet er anderledes på skærmen.

Samtidig med adresseændringen gennemfører hospitalet endnu en stor flytning af sengeliggende patienter fra Syd til Hospitalsbyen.

Flytningen omfatter i alt 200 sengepladser, men det bliver færre patienter, der rent faktisk flyttes.

Det konkrete antal kendes først på dagen.

Når denne flytning er gennemført, er alle sengeafsnit fra Syd flyttet og i drift i Hospitalsbyen.

Tusindvis af patienter skal finde nye veje

En stor del af puslespillet er Akut- og Traumecentret med akutmodtagelse og skadestue.

Sidste patient bliver modtaget på Syd kl. 05.00, hvorefter Akut- og Traumecentret flytter og går i drift i Akuthuset i Hospitalsbyen på samme tidspunkt.

Akutmodtagelsen har mange kontakter med patienter hvert år – alene i 2025 var der 62.500 patientkontakter.

Også Lægevagten flytter fra Syd samme morgen.

Konsultationen lukker kl. 05.00 og åbner samtidig i nye lokaler i Akuthuset i Hospitalsbyen, Selma Lagerløfsvej 347, 9220 Aalborg Øst (indgang 1).

Som patient går du ind ad indgang 1, drejer til højre, følger skiltningen og melder din ankomst ved standen ved Lægevagten. Der er parkeringsmuligheder foran Akuthuset ved indkørsel fra Selma Lagerløfs Vej.

Flytningen søndag den 22. marts omfatter blandt andre sengeafsnit inden for diabetes- og hormonsygdomme, medicinske mave- og tarmsygdomme, geriatrisk medicin, infektionsmedicin, lungemedicin, nyresygdomme, neurologi (stroke), led-, ryg- og bindevævssygdomme, mave- og tarmkirurgi, ortopædkirurgi samt intensivafdelingerne R og NOTIA.

Kl. 06.00 er der kickoff for alle involverede i patientflytningen på Syd.

Følgende afdelinger flytter 22. marts

  • Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme
  • Akut og Traumecenter, ATC
  • Anæstesi og Intensivafdeling
  • Klinisk Biokemisk Afdeling
  • Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme
  • Fysio- og Ergoterapiafdelingen
  • Geriatrisk Afdeling
  • Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme
  • Infektionsmedicinsk Afdeling
  • Lungemedicinsk Afdeling
  • Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling
  • Neurologisk Afdeling
  • Nyremedicinsk Afdeling
  • Ortopædkirurgisk Afdeling

Vær opmærksom på ændringer

Flytningen er en del af den samlede plan, hvor mange af Aalborg Universitetshospitals afdelinger i løbet af 2026 flytter til Hospitalsbyen i etaper.

Sidste etape for de somatiske afdelinger er søndag den 3. maj, hvor sengeafsnit fra Sygehus Nord flytter ud.

Psykiatrien flytter i to omgange – første gang i marts og anden gang i april – og fuld ibrugtagning og officiel indvielse af Hospitalsbyen er planlagt til maj 2026.

Det betyder, at hospitalet i en periode er fordelt på flere adresser, og at du som patient kan opleve at skulle møde nye steder, selv om du “plejer” at komme et andet sted.

Derfor er det en god idé at tjekke dit mødested ekstra grundigt.

Det står altid i indkaldelsesbrevet, men du kan også se det i appen MineAftaler Region Nordjylland, hvor du får overblik over dine aftaler på tværs af hospital, læge og kommune.

Der vil fortsat være aktivitet på Syd i nogle år endnu, men ikke for akutte patienter i Aalborg.

Fra den 22. marts kl. 5.00 er Hospitalsbyen fremover det sted, du skal køre hen, når det går galt.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.