Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt studie: Sådan bliver sommervejret i Danmark

Af Stine Kjølby Christensen

De fleste husker nok den ekstremt varme sommer, som Sydeuropa blev ramt af sidste år.

Og som altid, når vejret når ekstremer, opstår spørgsmålet om, hvorvidt det mon har noget at gøre med den globale opvarmning.

Nogle påstår hårdnakket, at det ikke har nogen indflydelse – men nu viser et nyt studie altså, at det højst sandsynligt har en sammenhæng.

Forskere fra Storbritanniens National Oceanography Centre har udført studiet og efterfølgende udgivet det i European Geoscience Union. Det skriver TV 2 i dag.

Studiet peger på, at der er en sammenhæng mellem de stigende globale temperaturer og en fortsat øget afsmeltning af indlandsisen, hvilket i fremtiden vil medføre flere varme og tørre somre i Europa.

Varm sommer forude?

Dette gælder også Danmark, som forventes at blive ramt af denne tendens inden for en overskuelig årrække, måske allerede i år.

Ifølge TV 2 vil det allerede om vinteren være muligt at forudsige, om den kommende sommer bliver varm eller tør, hvilket afhænger af netop mængden af smeltevand i Atlanterhavet.

“Studiet viser, at en øget mængde smeltevand i den nordlige del af Atlanterhavet sætter gang i en kædereaktion af processer, der fører til varme og tørre somre i Sydeuropa,” skriver de blandt andet.

Du kan læse hele studiet lige her.

Del artikel

Andre læser også